Ulighed - 3F - Fagforening og a-kasse


Rige børn lærer mest	Rige børn leger bedst	Rige børn holder længst	Rige børn lever længst

Andelen af fattige er højere blandt indvandrere og deres efterkommere end blandt etniske danskere, men regeringen forkuserer for ensidigt på beskæftigelse for at løse problemet, mener forskere bag ny CASA-rapport.
Foto. Arkiv.

Regeringen har ikke godt nok begreb om ulighed

Ny rapport gør op med regeringens handlingsplan til bekæmpelse af ulighed. Forskere savner både forklaringer på den stigende fattigdom og forståelse af, hvorfor mennesker udstødes.

Af Karin Ravn, karin.Ravn@3f.dk
Velfærdsdanmark betyder ikke automatisk lang levetid. En beboer fra Nørrebro i København skal ikke regne med at leve længere end en vietnameser, nemlig 71 år. En nakskovit når med 74 år Mexico-niveau. Men bor du i Søllerød, kan du forvente at blive 81 år, som er den svenske gennemsnitslevetid. Alle danskere bliver i snit 77,5 år ligesom i USA.

Analysefirmaet CASA har i en rapport sat fokus på den nationale handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, som regeringen har vedtaget for 2006-2008.

Rapporten blev fremlagt i forbindelse med konferencen "Ulighed i fattigdom, sundhed og integration", som Socialpolitisk Forening indledte her til formiddag i København.

Uanset om man ser den sociale ulighed ud fra uddannelse, socioøkonomisk status, indkomst eller bopæl, er der store forskelle i sygelighed og dødelighed i Danmark.

Uligheden er vokset de seneste 15 år og er nu større end i de lande, vi normalt sammenligner os med, påpeger CASA-analytikerne, der har samlet erfaringer fra to tidligere konferencer samt statistisk dokumentation om fattigdom og ulighed.

Som 3F de seneste måneder har fokuseret på i Forbundets ulighedskampagne, er folk med høj løn og høj uddannelse sundere end personer med lav indkomst og lav eller slet ingen uddannelse. Med hensyn til dødelighed er den sociale forskel i dag værre end for 30 år siden.

Den enkeltes problem
Ifølge CASA er regeringens handlingsplan præget af en forestilling om, at det er den enkelte og ikke så meget samfundet, der kan løse problemer med fattigdom og social udstødelse.

Forskerne savner både forklaringer på den stigende fattigdom i Danmark og en bredere forståelse af, hvorfor nogle mennesker bliver marginaliserede.

Eksempelvis peger de på, at andelen af fattige er højere blandt indvandrere og deres efterkommere end blandt etniske danskere. Regeringen fokuserer i den forbindelse meget ensidigt på beskæftigelse og deltagelse på arbejdsmarkedet som betingelse for vellykket integration. Men i rapporten vurderes, at regeringens økonomiske incitamenter kun har effekt på få flygtninge og indvandrere.

Ingen fattigdomsgrænse
Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Men bruger man EU's afgrænsning, var der i 2004 cirka 165.000 fattige voksne danskere. Fattige er her mennesker med en årsindkomst på kun 75.000 kroner.

60.000 børn levede i 2004 i fattigdom - en stigning på knap 17.000 i forhold til 1993.

På www.napincl.dk er det muligt at læse hele rapporten.

Fakta

Handleplan til diskussion "Danmarks Handlingsplan for Social beskyttelse og Inklusion" er regeringens bud på, hvem der er fattige samt socialt og sundhedsmæssigt udsatte, og på, hvad der skal gøres for at bekæmpe fattigdom og social ulighed i sundhed.

CASA og Socialpolitisk Forening er sammen med andre parter gået sammen om projekt "NAP social eksklusion 2006 - NGO-projekt" med det formål at udbrede kendskabet til den danske handlingsplan og desuden skabe diskussion og fremlægge forslag, der kan forbedre kommende planer.

Projektet gennemføres med økonomisk tilskud fra EU´s program for mere viden om nationale handleplaner, Socialministeriet og Rådet for Socialt Udsatte.

3F . Kampmannsgade 4 . 1790 København V . Tlf: 70 300 300 . Fax: 70 300 301 . E-mail: 3f@3f.dk . 3FU . tillid.dk

Fakta

3F-links: