Rige børn lærer mest

Rige børn leger bedst

Rige børn holder længst

Rige børn lever længst



Hvis vi løfter forældrenes kompetencer, så løfter vi også børnenes kompetencer. Ellers kommer børn af forældre med få ressourcer bagud i point, allerede når de går ud af folkeskolen, mener forbundssekretær Per Christensen.
Foto: arkiv.


Uddannelse skal afhjælpe ulighed

Massiv indsats i folkeskolen og flere ressourcer til at hæve de voksnes kompetencer vil kunne afhjælpe ulighedsproblemet som skitseret i LO's nye hvidbog, lyder det fra 3F.


Fakta

LO anbefaler Et udpluk af LO's anbefalinger til, hvordan man kan gøre noget ved uligheden

Der skal tilbydes lektiehjælp til alle. Særligt til dem hvis forældre har svært ved at hjælpe børnene.

Sund og gratis skolemad, så børnene vil få mere energi, det vil gøre det nemmere med indlæringen.

Øge kravene til privatskoler om at tage deres del af "svage" elever

Alle lønmodtagere skal have ret til sund mad i løbet af arbejdsdagen.

Der skal mindst hvert tredje år gennemføres en trivselsundersøgelse på arbejdspladserne.

Lønmodtageren skal have større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Starthjælpen erstattes af almindelig kontanthjælp.

Arbejdsløshedsdagpengenes maksimale beløb hæves ekstraordinært.

Man etablerer en vis form for arbejdsmarkedstilknytning til de "svage" grupper.

Man iværksætter en informationskampagne om ansættelse i skånejob for førtidspensionister.

Udsatte personer, f.eks. hjemløse og misbrugere, skal have adgang til socialpædagogisk bistand, sundheds - og psykologisk behandling mv.

Børn, der lever i en familie med økonomi under fattighedsgrænsen, skal have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.

Tidlig indsats over for udsatte børn med udgangspunkt i deres behov.

Indsats mod ghettodannelse.

Man skal kunne uddele bødestraf til virksomheder, der bryder ligelønsloven.

Tre måneder af barslen skal reserveres til fædrene.

- Der er tre svar på de udfordringer, vi står overfor: Det er uddannelse, uddannelse og uddannelse.

Sådan lyder den korte version af, hvordan Danmark får bugt med den stigende ulighed, siger forbundssekretær Per Christensen, 3F, i en kommentar til Hvidbogen om Ulighed, som LO præsenterede mandag.

En af baggrundene for den voksende ulighed er blandt andet hele uddannelsessystemet, hvor et barn af forældre med en akademisk uddannelse har 13 gange større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse i forhold til et barn, der bor hos en enlig, ufaglært mor. Og eksempelvis er gennemsnitskarakteren i 9. klassernes danskprøve 7.6 for børn af ufaglærte - og over 9 for akademikerbørnene, fastslår LO's hvidbog om ulighed.


Tilgodeser dem, der kan
- Hvidbogen bekræfter, hvad vi også hidtil har sagt, nemlig at uddannelsessystemet er skruet sammen på en sådan måde, at det tilgodeser dem, der kan i forvejen, mens dem, der ikke kan i forvejen, har store, store problemer. Der er nogle problemer i den institution, der helt basalt skal give vores børn og os alle sammen nogle færdigheder, som gør, at vi kan klare os i livet, siger Per Christensen, 3F.

- Vi er nødt til i et samarbejde med folkeskolens undervisere og den til enhver tid siddende regering at finde ud af, hvad der er galt, fastslår Per Christensen.

- Men jeg vil på den anden side heller ikke være med til at hugge folkeskolen i stykker. Det er der alt for mange, der har travlt med. Men der er altså elementer, vi er nødt til at tage fat på. Der skal radikale ændringer til i forhold til hele måden at tænke ressourcer ind i vores uddannelsessystem. I alle led, siger Per Christensen.


Forældres uddannelse afgørende
Mens de sidste årtiers uddannelsesfremgang har gavnet unge, der vokser op hos forældre med job og uddannelse, så er afstanden på uddannelsesniveauet steget.

Hvor børn fra veletablerede familier i 1981 havde tre gange større chancer for en god uddannelse, er den i 2001 steget til seks gange. Ifølge hvidbogen hænger dette sammen med en social polarisering, hvor de dårligst stillede klumpes sammen i belastede boligområder og skoler.

- Forældrenes uddannelse har meget stor betydning for, hvilken uddannelse børnene får. Men skolen skal ikke bare "tage over", hvis man er "belastet" af forældre uden uddannelse. Jeg ser det her som et samarbejde. Hvis vi også løfter forældrenes kompetencer, så løfter vi også børnenes kompetencer. Ellers kommer børn af forældre med få ressourcer altså bagud i point, allerede når de går ud af folkeskolen. Og det har videre betydning for deres sundhed, hvor lang tid de lever, hvor stor livskvalitet de får, hvor stor indkomst de får og så videre, slutter Per Christensen.


Lagt på: 23. Oktober 2007 11:50


3F   .   Kampmannsgade 4   .   1790 København V   .   Tlf: 70 300 300   .   Fax: 70 300 301   .   E-mail: 3f@3f.dk   .   3FU   .   tillid.dk