Rige børn lærer mest

Rige børn leger bedst

Rige børn holder længst

Rige børn lever længst



Hans Jensen - på sin sidste LO-kongres.
Foto: Harry Nielsen.


Dyre seks år for familier uden bil

Typisk familie uden bil betaler i dag 13.000 kroner mere end i 2001, fordi offentlige takster ikke er omfattet af skattestoppet. Folketingsvalget prægede debat på LO-kongres.



Held og lykke på rejsen, lød fra den afgående formand, Hans Jensen.



En familie med to børn, som er afhængig af offentlig transport, har i dag en årlig ekstraudgift på knap 13.000 kroner, fordi de offentlige takster - modsat skatterne - er fortsat med at stige siden 2001. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som tirsdag blev lagt frem på LO's kongres i København.

- Det er en chokerende analyse. Det er mere end dobbelt så meget som de almindelige prisstigninger, sagde LO's formand, Hans Jensen, da han afrundede debatten om beretningen.

Grundlaget for AE-rådets beregninger er en familie uden bil med to børn - ét i vuggestue og ét på fritidshjem - hvor begge voksne i 11 måneder om året har et abonnementskort, der dækker "alle zoner" i hovedstadsområdet.


Takster dobbelt op
I gennemsnit betaler familien 12.956 kroner mere om året til vandforsyning, kloak, renovation, daginstitutioner og transport, end den ville have gjort, hvis de offentligt regulerede takster havde været omfattet af skattestoppet.

Havde disse takster bare fulgt den almindelige prisudvikling, havde merudgiften kun været halvt så stor, nemlig 6.456 kroner årligt, viser beregningerne.

Det er udgifterne til bus og tog, der vejer tungest i regnestykket. På de seks år er gennemsnitsudgiften til familiens offentlige transport vokset med 7.150 kroner, og det er over 5.000 mere, end hvis priserne havde fulgt den generelle inflation.

- Selvom finansministeren taler sort, når der kommer rigtige tal på bordet, må selv han indrømme, at 13.000 er et stort indhug i en almindelig lønmodtagerfamilies økonomi. Der er i hvert fald ikke meget skattestop over det, sagde Hans Jensen.


Danmark fortjener Helle
Folketingsvalget prægede i det hele taget debatten om hans sidste beretning som LO-formand.

- Jeg er fortsat fuldstændig overbevist om, at Danmark fortjener en ny regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt. Og jeg synes, at det løber som en rød tråd gennem næsten alle indlæggene, at de fleste af jer har det på samme måde. At de mål, vi arbejder for i fagbevægelsen, simpelthen er nemmere at realisere med en socialdemokratisk regering. Og LO vil være stærkt til stede i valgkampen, sagde Hans Jensen.

Onsdag vælges hans afløser som LO-formand. Og Hans Jensen rundede af med at gentage sine ord fra søndagens beretning, hvor han lagde afstand til forgængeren Thomas Nielsens berømte og berygtede afskedsord om at sejre ad helvede til.

- Vi sejrede ikke, og det gør fagbevægelsen aldrig. For der opstår hele tiden nye udfordringer, og de gamle vender tilbage i en ny tids skikkelser. Men vi nåede et godt stykke, og nu skal andre gå videre. Jeg ønsker jer held og lykke på rejsen.


Lagt på: 30. Oktober 2007 12:20

Hver femte 3F'er droppede niende klasse

20 procent af 3F'erne har ikke gået i skole siden syvende eller ottende klasse. Det viser undersøgelse fra AE, der råder til uddannelse af gruppen. Den investering gavner alle, siger økonom.
Læs mere »


Regeringen revses for stigende ulighed

Seks ud af ti danskere er utilfredse med regeringens passivitet over for stigende social ulighed, viser ny undersøgelse. Ikke mindst Dansk Folkepartis vælgere er kritiske.
Læs mere »


Offei kæmpede sig fra fiasko til forbillede

Massiv ulighed rammer 3F'ernes børn: 17-årige Offei hang ud med de forkerte og var ved at rode sig ud i noget snavs. Så dukkede en pensioneret murer op som "reservemorfar" og bankede i bordet.
Læs mere »


3F foreslår sundhedstjek på arbejdspladser

Helbredstjek på arbejdspladserne af medarbejdere i 50-års-alderen ville kunne forebygge, at mange ufaglærte dør for tidligt, sagde 3F's forbundsformand blandt andet i sin grundlovstale.
Læs mere »


05/02 - De fattige rammes af finanslov
20/12 - Julehjælp til enlige forsørgere varmer
04/12 - Stor søgning til julehjælp
28/11 - Ny minister fastholder at sløjfe skolelæger
09/11 - Kommunale lovbrydere står til tvangsbøder
08/11 - Kommuner ignorerede tilbud om læger
08/11 - KL: Alarmerende, at kommuner bryder loven
04/11 - Kommentar: En ynkelig løgn
31/10 - LO støtter højere skat på bolig
31/10 - 3F: Godt forslag om uddannelse
30/10 - Dyre seks år for familier uden bil
29/10 - Største ulighed i 40 år
23/10 - Uddannelse skal afhjælpe ulighed
23/10 - Ulighed sælger ikke billetter
22/10 - Større ulighed skaber mere kriminalitet
22/10 - Fattige fastlåses i dårlige levevilkår
22/10 - Regeringen har ikke godt nok begreb om ulighed
15/10 - Efterlyser større indsats for udsatte familier
08/10 - Rengøringsassistenter har størst risiko for førtidspension
02/10 - Regeringen vil sætte ind mod ulighed


3F   .   Kampmannsgade 4   .   1790 København V   .   Tlf: 70 300 300   .   Fax: 70 300 301   .   E-mail: 3f@3f.dk   .   3FU   .   tillid.dk