Kommentar: En ynkelig løgn
Der påhviler Danmark en særlig forpligtigelse overfor Irak og irakiske asylansøgere. Det blev senest bekræftet af statsministeren i TV2's valgduel forleden. At Danmark lyver om forholdene for asylansøgerne overfor regeringen i Bagdad er ynkeligt. Af Palle Smed, chefredaktør, Fagbladet 3F, smed@3f.dk
At Danmark går i krig er heldigvis ikke dagligdag. Men det var ikke desto mindre, hvad vi gjorde, da vi sammen med en række andre lande gik ind i Irak for at fjerne Saddam Hussein.
Derfor påhviler der Danmark en helt særlig forpligtigelse i forhold til det irakiske folk - såvel i Irak som overfor de irakere, der er flygtet hertil fra krigen i deres hjem-land.
At Danmark har en særlig moralsk forpligtigelse overfor de irakiske asylansøgere blev senest bekræftet under valg-topmødet på TV2 forleden, hvor Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt tørnede sammen. Statsministeren bekræftede flere gange denne særlige moralske forpligtigelse.
Det er i det lys, at historien i Nyhedsbrevet 3F om de irakiske flygtninge skal vurderes. Den danske regering har løjet overfor de irakiske myndigheder om de vil-kår, afviste asylansøgere lever under i Danmark. Vel at mærke den regering i Irak, som vi selv har bakket op i bestræbelserne på at indføre demokrati i landet.
Skønmaleri Helt tilbage i begyndelsen af 2006 nåede rygter om Danmarks behandling af irakiske asylansøgere til Iraks regeringskontorer. Men Danmark afviste rygterne mod bedre vidende og tegnede i stedet et skønmaleri af livet i de danske flygtningecentre.
Fagbladet og Nyhedsbrevet 3F dokumenterer i dag, hvordan den danske regering på en række punkter løj overfor regeringen i Bagdad.
Og først langt mere end et år senere løsnede regeringen jerngrebet om de irakiske asylansøgere, mange familier med børn, der på trods af Danmarks afvisning ikke ønsker at vende tilbage til det urohærgede Irak.
At vi hellere vil sige farvel end goddag til flygtninge fra den krig, Danmark er en aktiv del af, er en ting. Men at vi lyver direkte over for den irakiske regering, som vi har en helt særlig moralsk forpligtigelse overfor, er ynkeligt.
Kampen for de svageste I 3F har vi et klart og tydeligt værdigrundlag. Medlemmerne har en forventning om, at vi er solidariske og sikrer de svageste grupper. Og medlemmerne har en forventning om, at 3F kæmper imod ulighed og uretfærdighed, og at vi forsvarer dem, som ikke selv har kræfter, overskud eller medietække.
De værdier afspejler sig naturligvis i Fagbladet og Nyhedsbrevets spalter. I vores tilgang til den virkelighed, vi beskriver. Med det udgangspunkt er Fagbladets journalistik engageret, men altid veldokumenteret og troværdig.
Den daglige dækning af døgnets begivenheder afspejler ganske klart disse værdier. Historier om uretfærdig og urimelig behandling af arbejdsskadede, om østarbejdere der udnyttes groft og underbetales af entreprenante arbejdsgivere, eller om ledige, der druknes i bureaukrati og papirnusseri i stedet for tilbud om job. For nu at nævne nogle enkelte eksempler.
Men værdierne er også med i bagagen, når vi skriver om danske bønder, der fører sig frem som herremænd i Polen og ser stort på til miljøet. Eller når vi sætter fokus på kvindehandel, fordi vi er forargede over at politikerne hellere vil diskutere blødgørere i Barbiedukker end handel med kvinder til sexindustrien i Danmark.
Eller den aktuelle historie, hvor regeringen skamløst lyver om forholdene for irakiske asylfamilier, som føler sig indespærrede, magtesløse og ydmygede.
