![]() |
![]()
Mette Lauth
![]()
Frank Rasmussen
![]()
HL-Test: Se om du får noget ud af regeringens rødvinsreform
![]()
Nu kan du selv beregne, hvad du får ud af det nye skatteudspil. Er du en lavtlønnet 3F'er, skal der næsten mirakler til, før du får noget væsentligt ud af reformen.
![]()
0,6 procent mere om året. Det er, hvad en 3F familie risikerer at stå tilbage med, når skattereformen er endeligt indfaset i 2019, og direktørerne er gået i kælderen for at finde en god årgangsvin til mandag aften.
3F er oprørt over Lars Løkke Rasmussens seneste skatteudspil, som forbundsformand Poul Erik Skov Christensen har døbt en ”Rødvinsreform”:
Uligheden vil vokse markant
- De rigeste får råd til årgangsrødvin på bordet, mens almindelige lønmodtagere står tilbage med en lang næse, siger Poul Erik Skov Christensen.
En del af reformen er, at ligningsmæssige fradrag sænkes. Det vil sige, at blandt andet kørselsfradrag, og fradrag for medlemskab af fagforening og a-kasse bliver mindre.
Det har stor betydning for 3F'erne med lave indkomster.
3F vurderer, at uligheden i Danmark vil stige voldsomt, hvis regeringens udspil gennemføres.
Kløften vil kun blive større frem mod 2019, for de første år er skatteudspillet underfinansieret for at sætte gang i forbruget her under Finanskrisen.
Det betyder, at der bliver givet flere skattelettelser, end der bliver hentet penge ind på nye afgivet og sænkede fradrag og nye skatter.
Det starter skidt - og bliver værre
Derfor ser det bedre ud for de fleste 3F familier de første par år, end det vil gøre i 2019, når den samlede reform med lavere fradrag og flere grønne afgifter er indført.
- Det er en ren overførsel af penge til de rigeste, som man så håber, vil risle ned til de fattige. Den sociale profil i regeringens udspil er så grotesk skævvredet, at det er uden sidestykke i nyere Danmarkshistorie, siger Poul Erik Skov Christensen.
Lagt på: 01. Januar 2009 00:06

|
![]() |

|
![]()
![]() |
Dokumenter
![]() |
![]()
|
Fakta om regeringens skatteudspil
Bemærk at regeringens skatteudspil er ikke vedtaget.
Her torsdag aften forhandler Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med regeringen, mens Socialdemokraterne, SF og de Radikale er ude.
Men SKAT har lavet en beregner, hvor du kan afprøve, hvad der sker med din økonomi, hvis udspillet går i gennem, som regeringen har fremlagt det.
Prøv beregneren på SKATs hjemmeside.
|
![]()
![]() |
Relaterede Links
![]() |
![]()
![]() |
Net-links:
![]()
![]()
Galleri:
![]()
![]()
3F-links:
![]()
![]()
|
![]() |
|