» Til forsiden



Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, var med til at præsentere sensational 1-fodbolden tilbage i marts måned. Nu kommer bolden i spil i U18-pigeturneringen
Foto: Per Kjærbye

Ny fodbold kommer i spil

DBU har givet grønt lys til at teste en helt ny, mindre og lettere fodbold, som den tidligere landsholdsspiller, Bettina Falk, har været med til at udvikle. Bolden kommer i spil i U/18-pige rækkerne resten af året, ligesom den skal testes i udlandet.

DBU har besluttet sig for at give KBU og landets øvrige lokalunioner dispensation til at bruge en ny og mindre fodbold. Bolden som er udviklet for at gøre pige/kvindefodbold til et hurtigt og mere se-værdigt spil skal i første omgang testet blandt interesserede U18-pigeklubber.

Testresultaterne følges af idrætsforsker ved Københavns Universitet, Peter Krustrup og Thomas Bull fra Århus universitet. Sammen vil de kortlægge udviklingen af spillet, tempo, adværd og skader. Resulaterne bliver sendt til det internationale fodboldforbund, FIFA, og kan følges på hjemmesiden: www.sensationalfootbal.com

Bolden kan købes på hjemmesiden, og salget går allerede forrygende:

"Vi er både glade og stolte over den modtagelse vores ny bold har fået. Det er en fantastisk fornemmelse at hold i en fodboldrække udover at kæmpe for at score mål og points, også arbejder målrettet på at højne dansk pige- og kvindefodbold ", siger Maiken Giltmartin og Bettina Falk, der står bag den nye fodbold.

På internationalt niveau skal bolden præsenteres for det tyske og det skotske fodbold forbund i maj. Et af topholdene i den bedste skotske liga for kvinder, Spartans, har også vist interesse for at teste bolden.


Lagt på: 26. April 2009 15:46

3F   .   Kampmannsgade 4   .   1790 København V   .   Tlf: 70 300 300   .   Fax: 70 300 301   .   E-mail: 3f@3f.dk   .   3FU   .   tillid.dk