Kvindelandsholdets trup til Algarve Cup 2012 består af 21 spillere. Det skyldes, at Anja Thorsen og Julie Rydahl Bukh deler en plads. Anja er med i truppen ved de 2 første kampe, og hun afløses derefter af Julie Rydahl Bukh til de sidste 2 kampe.
Der er lagt op til en særdeles interessant turnering i Portugal, hvor en perlerække af verdens stærkeste nationer er tilmeldt. Danmark er i pulje med Japan, der vandt guld ved VM i Tyskland i 2012, USA der vandt sølv og Norge. Efter de 3 puljekampe mod USA 29. februar, Japan 2. marts og Norge 5. marts spiller Danmark placeringskamp onsdag den 7. marts.
Udover disse 4 hold deltager Sverige, Tyskland, Kina og Island i turneringen.
For landstræneren og de 21 spillere er det en perfekt opstart på sæsonen, hvor Danmark skal spille de afgørende kampe om kvalifikation til EM i Sverige 2013.
Landstræneren har udtaget disse 21 spillere til Algarve Cup 2012:
Anja Thorsen, Brøndby IF, Julie Rydahl Bukh, Brøndby IF, Lise o. Munk, Brøndby IF, Malene Olsen, Brøndby IF, Nanna Christiansen, Brøndby IF, Stina Lykke Petersen, Brøndby IF, Theresa Nielsen, Brøndby IF, Heidi Elgaard Johansen, Fortuna Hjørring, Janni Arnth Jensen, Fortuna Hjørring, Kristine Pedersen, Fortuna Hjørring, Lise S. Jensen, Fortuna Hjørring, Marie Bjerg, IK Skovbakken, Nadia Nadim, IK Skovbakken, Pernille Harder, IK Skovbakken, Sanne Troelsgaard Nielsen, IK Skovbakken, Sofie Junge Pedersen, IK Skovbakken, Johanna Rasmussen, Kristianstads DFF Sverige, Katrine Veje, LdB Malmö FC Sverige, Mariann Gajhede Knudsen, Linköping FC Sverige, Katrine S. Pedersen, Stabæk Norge og Line Røddik Hansen, Tyresö FF Sverige.