Læs op
Print
Send

USA forgylder Egyptens militær igen

Udenrigsminister Clinton genoptager støtte til Egyptens militær og redder amerikanske job i vigtige stater for Obamas genvalg.

Selv om demokratiprocessen så langt fra er gennemført i Egypten har USAs udenrigsminister Hillary Clinton besluttet at genoptage militærhjælpen til styret. Blandt årsagerne er USAs egne job og Obamas valgkamp.


I over 30 år har USA sendt enorme beløb til Egypten som en slags betaling for at opretholde fredsaftalen med Israel og for at have en militær partner i de arabiske verden. Det drejer sig om 1,3 milliarder dollars om året.


Dertil kommer $250 millioner i anden støtte til politiske og økonomiske projekter, herunder til organisationer, som militærstyret slår ned på.


Pengestrømmen blev imidlertid stoppet sidste år, da USA med god grund kunne tvivle på, om demokratiet ville få fodfæste i Egypten. Den tvivl har ikke fjernet sig, men prisen for at tilbageholde pengene blev for høj.


Dollars og job


Den mange våben i form af kampfly og kampvogne og meget andet til Egyptens militær, men de mange dollars går til amerikanske våbenfabrikker og organisationer, der leverer varerne. Bivirkningen hedder job.


Store amerikanske firmaer som Lockheed Martin og General Dynamics stod overfor truslen om at lukke fabrikker uden en bevilling. Og fabrikkerne ligger i amerikanske stater, hvor Obama slet ikke er sikker på at vinde.


En anden bagside af et fortsat amerikansk brud på aftalen var en finansiel straf i størrelsesordenen to milliarder dollars. Og den udgift skulle amerikanske skatteydere så dække. Heller ikke godt i et valgår.


Tvivlen


USAs kongres har faktisk vedtaget en ny lov, der knytter militærhjælp til Egypten til demokratiprocessen. Derfor er ingen penge eller våben sendt siden finansåret indledtes i oktober 2011. Men nu er bevillingskassen tom. Clinton benyttede en mulighed for at give dispensation.


Menneskeretsorganisationer, der fokuserer mere på demokratiprocessen end på det egyptiske militærs velbefindende protesterer og kalder Clintons beslutning pinlig, håbløs og tam samt er dårligt signal at sende til demokratiforkæmperne i Egypten.


Ikke mindst svider det i øjnene politisk, at Egypten har slået hårdt ned på flere menneskerets- og demokratiorganisationer, der er finansieret af USA og andre vestlige lande. Ledere af disse organisationer er løsladt imod høj kaution. Retsforfølgelse af lederne pågår altså stadig.


I henhold til The New York Times har debatten internt i den amerikanske regering været bitter, men Det Hvide Hus har ønsket en genoptagelse af hjælpen.


Lagt på: 25. Marts 2012 10:48



">
Læs op
Print
Send

USA forgylder Egyptens militær igen

Udenrigsminister Clinton genoptager støtte til Egyptens militær og redder amerikanske job i vigtige stater for Obamas genvalg.

Selv om demokratiprocessen så langt fra er gennemført i Egypten har USAs udenrigsminister Hillary Clinton besluttet at genoptage militærhjælpen til styret. Blandt årsagerne er USAs egne job og Obamas valgkamp.


I over 30 år har USA sendt enorme beløb til Egypten som en slags betaling for at opretholde fredsaftalen med Israel og for at have en militær partner i de arabiske verden. Det drejer sig om 1,3 milliarder dollars om året.


Dertil kommer $250 millioner i anden støtte til politiske og økonomiske projekter, herunder til organisationer, som militærstyret slår ned på.


Pengestrømmen blev imidlertid stoppet sidste år, da USA med god grund kunne tvivle på, om demokratiet ville få fodfæste i Egypten. Den tvivl har ikke fjernet sig, men prisen for at tilbageholde pengene blev for høj.


Dollars og job


Den mange våben i form af kampfly og kampvogne og meget andet til Egyptens militær, men de mange dollars går til amerikanske våbenfabrikker og organisationer, der leverer varerne. Bivirkningen hedder job.


Store amerikanske firmaer som Lockheed Martin og General Dynamics stod overfor truslen om at lukke fabrikker uden en bevilling. Og fabrikkerne ligger i amerikanske stater, hvor Obama slet ikke er sikker på at vinde.


En anden bagside af et fortsat amerikansk brud på aftalen var en finansiel straf i størrelsesordenen to milliarder dollars. Og den udgift skulle amerikanske skatteydere så dække. Heller ikke godt i et valgår.


Tvivlen


USAs kongres har faktisk vedtaget en ny lov, der knytter militærhjælp til Egypten til demokratiprocessen. Derfor er ingen penge eller våben sendt siden finansåret indledtes i oktober 2011. Men nu er bevillingskassen tom. Clinton benyttede en mulighed for at give dispensation.


Menneskeretsorganisationer, der fokuserer mere på demokratiprocessen end på det egyptiske militærs velbefindende protesterer og kalder Clintons beslutning pinlig, håbløs og tam samt er dårligt signal at sende til demokratiforkæmperne i Egypten.


Ikke mindst svider det i øjnene politisk, at Egypten har slået hårdt ned på flere menneskerets- og demokratiorganisationer, der er finansieret af USA og andre vestlige lande. Ledere af disse organisationer er løsladt imod høj kaution. Retsforfølgelse af lederne pågår altså stadig.


I henhold til The New York Times har debatten internt i den amerikanske regering været bitter, men Det Hvide Hus har ønsket en genoptagelse af hjælpen.


Lagt på: 25. Marts 2012 10:48



">





Nyheder Løn og arbejde 3F-Service Om 3F A-kassen

Til forsiden

 

 

Flere nyheder fra

USA forgylder Egyptens militær igen

Udenrigsminister Clinton genoptager støtte til Egyptens militær og redder amerikanske job i vigtige stater for Obamas genvalg.

Selv om demokratiprocessen så langt fra er gennemført i Egypten har USAs udenrigsminister Hillary Clinton besluttet at genoptage militærhjælpen til styret. Blandt årsagerne er USAs egne job og Obamas valgkamp.


I over 30 år har USA sendt enorme beløb til Egypten som en slags betaling for at opretholde fredsaftalen med Israel og for at have en militær partner i de arabiske verden. Det drejer sig om 1,3 milliarder dollars om året.


Dertil kommer $250 millioner i anden støtte til politiske og økonomiske projekter, herunder til organisationer, som militærstyret slår ned på.


Pengestrømmen blev imidlertid stoppet sidste år, da USA med god grund kunne tvivle på, om demokratiet ville få fodfæste i Egypten. Den tvivl har ikke fjernet sig, men prisen for at tilbageholde pengene blev for høj.


Dollars og job


Den mange våben i form af kampfly og kampvogne og meget andet til Egyptens militær, men de mange dollars går til amerikanske våbenfabrikker og organisationer, der leverer varerne. Bivirkningen hedder job.


Store amerikanske firmaer som Lockheed Martin og General Dynamics stod overfor truslen om at lukke fabrikker uden en bevilling. Og fabrikkerne ligger i amerikanske stater, hvor Obama slet ikke er sikker på at vinde.


En anden bagside af et fortsat amerikansk brud på aftalen var en finansiel straf i størrelsesordenen to milliarder dollars. Og den udgift skulle amerikanske skatteydere så dække. Heller ikke godt i et valgår.


Tvivlen


USAs kongres har faktisk vedtaget en ny lov, der knytter militærhjælp til Egypten til demokratiprocessen. Derfor er ingen penge eller våben sendt siden finansåret indledtes i oktober 2011. Men nu er bevillingskassen tom. Clinton benyttede en mulighed for at give dispensation.


Menneskeretsorganisationer, der fokuserer mere på demokratiprocessen end på det egyptiske militærs velbefindende protesterer og kalder Clintons beslutning pinlig, håbløs og tam samt er dårligt signal at sende til demokratiforkæmperne i Egypten.


Ikke mindst svider det i øjnene politisk, at Egypten har slået hårdt ned på flere menneskerets- og demokratiorganisationer, der er finansieret af USA og andre vestlige lande. Ledere af disse organisationer er løsladt imod høj kaution. Retsforfølgelse af lederne pågår altså stadig.


I henhold til The New York Times har debatten internt i den amerikanske regering været bitter, men Det Hvide Hus har ønsket en genoptagelse af hjælpen.


Lagt på: 25. Marts 2012 10:48




18/04 - Rengøringsgigant betaler 486.000 efter retssag

En underleverandør fik uretmæssigt tilbageholdt betaling fra Forenede Service, og...

16/04 - Ensomhed rammer arbejdsløse hårdt

Det kan være hårdt for det sociale liv at ryge ud af job. For flere ledige og...

16/04 - Debat markerer et års-dag for katastrofe

3F sætter forholdene i tøjindustrien til debat et år efter kollapset på Rana Plaza, der kostede...

16/04 - Vind årets påskequiz

Svar på tre hurtige spørgsmål i Fagbladet 3F's årlige påskequiz, og vind bogen Kamppladser.

16/04 - Behov for vækstpakke: Stadig flere ledige 3F'ere

Ledigheden i 3F er steget med 2.000 personer på to måneder. Økonomien er stadig skrøbelig. Flere...

16/04 - 3F’erne klikker oftere på deres pension

Flere 3F’ere tjekker pensionen med tryk på musen eller mobilen. På bare tre år er antallet...

16/04 - Embedsmænd sat på plads efter luksusmiddag

Bjarne Corydon løfter pegefingeren

16/04 - Ansat bagbundet under væbnet røveri

Blev låst inde i lokale

16/04 - Så meget koster det at have sommerhus

Et sommerhus er skønt. Her skal der slappes af, og livet skal nydes. Man kommer dog ikke uden om,...

16/04 - Stolt mor: Jeg græd da Stephan fik 12

Stephan var langt ude i hashmisbrug og kriminalitet uden kontakt til sin mor. I dag er han ovenpå...

16/04 - Efter ulykken: Skæbner på Rana Plaza

Se billedfortælling fra globaliseringens Ground Zero i Bangladesh.

15/04 - Fortuna tager imod Brøndby i pokalsemifinalen

Skærtorsdag er der topkamp på Hjørring Stadion, når Fortuna og Brøndby mødes i den første af to...

15/04 - Energirigtige løsninger skaber job

En vision i Sønderborg-området om at blive CO2-neutral har skabt mange nye arbejdspladser

15/04 - Kommuner sylter uddannelse af ledige

Kommunerne vil kun bruge det samme beløb på uddannelse til ledige i 2014 som i 2012, hvor de brugte...

15/04 - Kritik: Danmark kæmper ikke for kædeansvar

Dansk kædeansvar kan blive et-leddet



3F • Kampmannsgade 4 • 1790 København V • Tlf: 70 300 300 • Fax: 70 300 301 • E-mail: 3f@3f.dkwww.3f.dk