|
USA forgylder Egyptens militær igen Newspaq redaktionen, Newspaq Selv om demokratiprocessen så langt fra er gennemført i Egypten har USAs udenrigsminister Hillary Clinton besluttet at genoptage militærhjælpen til styret. Blandt årsagerne er USAs egne job og Obamas valgkamp. I over 30 år har USA sendt enorme beløb til Egypten som en slags betaling for at opretholde fredsaftalen med Israel og for at have en militær partner i de arabiske verden. Det drejer sig om 1,3 milliarder dollars om året. Dertil kommer $250 millioner i anden støtte til politiske og økonomiske projekter, herunder til organisationer, som militærstyret slår ned på. Pengestrømmen blev imidlertid stoppet sidste år, da USA med god grund kunne tvivle på, om demokratiet ville få fodfæste i Egypten. Den tvivl har ikke fjernet sig, men prisen for at tilbageholde pengene blev for høj. Dollars og job Den mange våben i form af kampfly og kampvogne og meget andet til Egyptens militær, men de mange dollars går til amerikanske våbenfabrikker og organisationer, der leverer varerne. Bivirkningen hedder job. Store amerikanske firmaer som Lockheed Martin og General Dynamics stod overfor truslen om at lukke fabrikker uden en bevilling. Og fabrikkerne ligger i amerikanske stater, hvor Obama slet ikke er sikker på at vinde. En anden bagside af et fortsat amerikansk brud på aftalen var en finansiel straf i størrelsesordenen to milliarder dollars. Og den udgift skulle amerikanske skatteydere så dække. Heller ikke godt i et valgår. Tvivlen USAs kongres har faktisk vedtaget en ny lov, der knytter militærhjælp til Egypten til demokratiprocessen. Derfor er ingen penge eller våben sendt siden finansåret indledtes i oktober 2011. Men nu er bevillingskassen tom. Clinton benyttede en mulighed for at give dispensation. Menneskeretsorganisationer, der fokuserer mere på demokratiprocessen end på det egyptiske militærs velbefindende protesterer og kalder Clintons beslutning pinlig, håbløs og tam samt er dårligt signal at sende til demokratiforkæmperne i Egypten. Ikke mindst svider det i øjnene politisk, at Egypten har slået hårdt ned på flere menneskerets- og demokratiorganisationer, der er finansieret af USA og andre vestlige lande. Ledere af disse organisationer er løsladt imod høj kaution. Retsforfølgelse af lederne pågår altså stadig. I henhold til The New York Times har debatten internt i den amerikanske regering været bitter, men Det Hvide Hus har ønsket en genoptagelse af hjælpen. Lagt på: 25. Marts 2012 10:48  |
|
|
USA forgylder Egyptens militær igen Newspaq redaktionen, Newspaq Selv om demokratiprocessen så langt fra er gennemført i Egypten har USAs udenrigsminister Hillary Clinton besluttet at genoptage militærhjælpen til styret. Blandt årsagerne er USAs egne job og Obamas valgkamp. I over 30 år har USA sendt enorme beløb til Egypten som en slags betaling for at opretholde fredsaftalen med Israel og for at have en militær partner i de arabiske verden. Det drejer sig om 1,3 milliarder dollars om året. Dertil kommer $250 millioner i anden støtte til politiske og økonomiske projekter, herunder til organisationer, som militærstyret slår ned på. Pengestrømmen blev imidlertid stoppet sidste år, da USA med god grund kunne tvivle på, om demokratiet ville få fodfæste i Egypten. Den tvivl har ikke fjernet sig, men prisen for at tilbageholde pengene blev for høj. Dollars og job Den mange våben i form af kampfly og kampvogne og meget andet til Egyptens militær, men de mange dollars går til amerikanske våbenfabrikker og organisationer, der leverer varerne. Bivirkningen hedder job. Store amerikanske firmaer som Lockheed Martin og General Dynamics stod overfor truslen om at lukke fabrikker uden en bevilling. Og fabrikkerne ligger i amerikanske stater, hvor Obama slet ikke er sikker på at vinde. En anden bagside af et fortsat amerikansk brud på aftalen var en finansiel straf i størrelsesordenen to milliarder dollars. Og den udgift skulle amerikanske skatteydere så dække. Heller ikke godt i et valgår. Tvivlen USAs kongres har faktisk vedtaget en ny lov, der knytter militærhjælp til Egypten til demokratiprocessen. Derfor er ingen penge eller våben sendt siden finansåret indledtes i oktober 2011. Men nu er bevillingskassen tom. Clinton benyttede en mulighed for at give dispensation. Menneskeretsorganisationer, der fokuserer mere på demokratiprocessen end på det egyptiske militærs velbefindende protesterer og kalder Clintons beslutning pinlig, håbløs og tam samt er dårligt signal at sende til demokratiforkæmperne i Egypten. Ikke mindst svider det i øjnene politisk, at Egypten har slået hårdt ned på flere menneskerets- og demokratiorganisationer, der er finansieret af USA og andre vestlige lande. Ledere af disse organisationer er løsladt imod høj kaution. Retsforfølgelse af lederne pågår altså stadig. I henhold til The New York Times har debatten internt i den amerikanske regering været bitter, men Det Hvide Hus har ønsket en genoptagelse af hjælpen. Lagt på: 25. Marts 2012 10:48 |
|
 |
|
|
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
