Kort nyt: Elendige forhold på vinmarkerne
Landarbejdere på "bæredygtige" sydafrikanske vinmarker udsættes for diskrimination og farlige sprøjtegifte, viser dokumentar. Vinen ender på hylderne i Danmark og Sverige. Dansk klageinstans kritiserer selskabet PWT Group efter Rana Plaza, men giver ikke firmaet medansvar for katastrofen.
Landarbejdere i Sydafrika arbejder med farlige pesticider uden beskyttelse. (Foto: Lotte La Cour)
Sydafrikansk vin bliver fjernet fra supermarkeder
Supermarkedskæden Dagrofa, der ejer butikkerne Meny, Kiwi og Min Købmand, har valgt at fjerne vin fra det sydafrikanske firma, Robertson Winery, fra hylderne.
Det sker efter den afslørende dokumentarfilm “Bitre druer – slaveri i vinmarken,” der blev vist på DR2 den 20. oktober.
Her kunne journalisten Tom Heinemann dokumentere, at ansatte i vinmarkerne arbejder til langt under mindstelønnen og ofte trues eller fyres, hvis de nærmer sig fagforeninger eller klager over manglende løn og beskidt drikkevand. Arbejderne og fagforbundet CSAAWU berettede også om, hvordan ansatte er blevet syge af at arbejde med farlige sprøjtegifte uden beskyttelse.
Det sker på trods af en etisk certificering, der skulle garantere forbrugere i blandt andet Danmark og Sverige, at der er ordnede forhold på vingårdene.
CSAAWU opfordrede i august i år til en forbrugerboykot af Robertson Winery under den første strejke nogensinde i firmaet.
Se dokumentaren her.
Kritik af dansk tøjkæde efter fabriks-kollaps
Den danske mæglings- og klageinstitution (MKI) har rettet en skarp kritik af selskabet PWT Group, der blandt andet ejer kæderne Texman og Tøjeksperten. Det sker på baggrund af katastrofen i Rana Plaza i Bangladesh. Fabriksbygningen styrtede sammen 24. april 2013, og mindst 1134 arbejdere omkom og over 2.000 blev såret.
PWT Group kritiseres for at overtræde internationale retningslinjer ved ikke at tjekke forholdene grundigt hos leverandøren, New Wave Style, der producerede tøj i den berygtede bygning.
MKI kritiserer PWT Group for ikke at leve op til sine forpligtelser om at sikre sig mod negativ påvirkning af menneskerettighederne, blandt andet ansattes sikkerhed og sundhed. Den beder virksomheden dokumentere forbedringer inden for et år. MKI peger dog ikke på PWT Group som medansvarlig for katastrofen.
Clean Clothes Campaign, Danmark, som indsendte klagen, mener, at udtalelsen svigter ofrene for Rana Plaza. (link) PWT burde ifølge organisationen have forlangt, at bygningen var lovlig. Der var bygget fire ulovlige etager, og bygningen var ikke godkendt til industri.
Udtalelsen kritiserer heller ikke PWT for at have afvist at yde bidrag til den erstatningsfond for ofrene, som den internationale fagbevægelse, en række tøjfirmaer og Den Internationale Arbejdsorganisation ILO fik oprettet sammen med regeringen i Bangladesh. PWT har ydet støtte til to organisationer, fremgår det af MKI-udtalelsen: En støtteorganisation for handicappede og arbejdsgiverforeningen BGMEA.
Ifølge de internationale retningslinjer, er det også virksomhedernes ansvar, at ofrene har mulighed for at opnå oprejsning og erstatning.
3F og HK Handel gik kort efter katastrofen i dialog med PWT Group om selskabets forpligtelser efter internationale retningslinjer. Efterfølgende har PWT meldt sig ind i Dansk Initiativ for Etisk Handel og den internationale aftale om bygnings- og brandsikkerhed i tøjindustrien i Bangladesh. Selskabet benytter nu også den europæiske organisation BSCI til at tjekke sine leverandører.