OBS: Du er nu offline

3F – Gør dig stærkere

Da 3F blev stiftet i 2005, blev vi Danmarks Stærkeste Fagforening. Og det er vi stadig. Det vigtigste er dog, at vi gør vores medlemmer stærkere. Det stiller vi nu med vores nye slogan endnu skarpere på. 

For alt hvad vi gør i 3F, gør vi for, at vores medlemmer skal stå så stærkt som muligt i både deres arbejdsliv og livet efter fyraften. Det gælder både, når vi ved overenskomstforhandlingerne stiller krav til alt fra fair løn, arbejdstid og efteruddannelse til barsel, ferie og pension, eller når vi hvert år henter mere end 1 mia. kr. hjem i erstatninger til medlemmerne. 

Når vi bekæmper social dumping, og når vi kæmper for et ordentligt arbejdsmiljø og værdig tilbagetrækning til dem, der er blevet nedslidte. 

Og ikke mindst når vores afdelinger og tusindvis af arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter hver dag arbejder for at gøre 3F’erne stærkere rundt om på arbejdspladserne. 

Kort sagt: ’3F - gør dig stærkere’. Det siger vi nu højt og tydeligt.