OBS: Du er nu offline

Life-Time

Jeg indstiller Life-Time med nedenstående begrundelse: Jeg har været ansat i Post-Nord i ca 38 år, hvorefter jeg ønsker i mine sidste arbejdsår at prøve noget nyt. Jeg sender nogle uopfordrede ansøgninger ud, og får hurtigt respons efter 2 dage fra Life-Time. Life-Time skal indstilles, da det er en virksomhed der i allerhøjeste grad fortjener opmærksomhed. Opmærksomheden går på de ansatte. Det er både i arbejdstiden, men ligeledes bliver der arrangeret meget i fritiden. Virksomheden er om nogen en, der giver folk en chance. Eksempelvis, et ungt menneske der ikke rigtig ved hvad han/hun skal, så kan man altid regne med at Life-Time hjælper en på vej. Jeg kommer selv som ufaglært! I dag står jeg selv som CNC operatør, udelukkende fordi man troede på mig, og ville bruge ressourcer på at lære mig op. Udover det er jeg efter 1 år blevet valg som AMR, med kerneområde; Trivsel/psykisk arbejdsmiljø. Det er et sted jeg hver dag tager hen, men stor glæde. Jeg har nogle uvurderlige kollegaer.

- Kim Thomsen