OBS: Du er nu offline

v-TAC i akutmodtagelsen

Mads Lumholdt

v-TAC er en metode til matematisk estimering af arterielle blodgasværdier ud fra venøse blodgasværdier og saturationen målt med pulsoxymeter. FAM Hjørring implementerede denne metode som det første hospital i Danmark i 2015. Siden har vi evalueret brugen af blodgasværdier og indsamlet data til kvalitetssikring af metoden i klinisk praksis. Dette oplæg vil fokusere på fordele ved bredere anvendelse blodgasanalyse og validering af v-TAC metoden hos kritisk syge patienter.

Mads Lumholdt er læge og ansat i hybridstilling som 43% reservelæge på Klinik Anæstesi og 57% Ph.D.-studerende og forsker ved Center for Klinisk Forskning.