OBS: Du er nu offline

Spørgsmål/Svar om udbetaling af efterlønsbidrag i 2018

I 2018 bliver der mulighed for at få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, fordi regeringen gerne vil have flere til at arbejde længere. I alt forventer regeringen, at omkring 50.000 danskere vil melde sig ud af efterlønsordningen. Hvad vil du?

Her kan du få mere information: 

10 spørgsmål til a-kassen

  1. Hvem kan få penge udbetalt?
    Alle der har indbetalt efterlønsbidrag, og som på ansøgningstidspunktet ikke har nået efterlønsalderen. Muligheden gælder også for personer, der tidligere har betalt efterlønsbidrag, men som har stoppet indbetalingerne.

    I øvrigt, så gælder muligheden også fleksydelsesbidrag, men det område hører ind under Udbetaling Danmark.

  2. Hvor meget kan man få?
    Hvor mange penge, man kan få, afhænger af, hvor mange år man har indbetalt, dvs hvor længe man har indbetalt efterlønsbidrag. Har man betalt bidrag siden 1999, dvs 18 år, kan beløbet være på godt 105.000 kroner. Skattefriheden gælder dog kun indbetalinger frem til 22. juni 2017. Efterlønsbidrag efter 22. juni beskattes med 30 procent.

  3. Hvordan kommer det til at foregå?
    Vil du ud af efterlønsordningen, skal du skriftligt vælge efterlønnen fra og anmode om at få dit bidrag udbetalt. Det skal ske i perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018. Lovgivningen er endnu ikke på plads, så hvordan det præcist skal foregå kendes ikke endnu, men det kommer til at foregå i a-kassen. Har du betalt efterlønsbidrag til 3FA, vil du blive kontaktet af os.

  4. Hvornår bliver pengene udbetalt?
    Pengene vil blive udbetalt løbende i perioden fra 1. januar 2018 til 31. juli 2018, efter anmodning til A-kassen som beskrevet ovenfor, ifølge lovforslaget.

  5. Kan jeg fortryde?
    Nej. Man fravælger ordningen én gang for alle, og det er endegyldigt. Der vil blive én undtagelse: Har man indsendt en anmodning om at træde ud, kan man fortryde ansøgningen, men kun indtil a-kassen har sat gang i udbetalingen af pengene.

  6. Hvad med seniorjob?
    Siger man farvel til efterløn, siger man også endegyldigt farvel til seniorjob. Et seniorjob er en mulighed for at få et job i kommunen, hvis man opbruger sin ret til dagpenge, og har højst fem år indtil efterlønsalderen. Opfylder man betingelserne, har man ret til et kommunalt seniorjob til overenskomstmæssig løn.

  7. Hvad skal man overveje?
    Forventer du at fortsætte med at arbejde indtil du kan få folkepension? Er det realistisk? Har du et job du kan klare indtil folkepensionsalderen? Risikerer du at blive langtidsledig og få brug for et seniorjob? Tror du, at du kan få brug for efterlønnen, når du kommer op i 60’erne? Og hvad med seniorjob?

  8. Hvad kan bedst betale sig?
    Det er individuelt. Men man får allermest ud af efterlønsordningen økonomisk, hvis man går på efterløn så længe som muligt. Årligt er efterlønnen på cirka 220.000 kroner (i 2017-tal). Får du efterløn i 3 år, vil det derfor svare til omkring 660.000 kroner (i 2017-tal), før skat.

    Beløbet afhænger dog af flere ting. Blandt om man opfylder ”udskydelsesreglen” – den gamle to-års regel – og derfor får den lavere sats på cirka 200.000 kroner om året.

    Desuden afhænger det af modregning for pension. Er man født fra og med 1. januar 1956, vil alle pensionsordninger indgå i modregning i efterlønnen. Det betyder, at dit udbytte af efterlønnen, rent økonomisk, også afhænger af dine pensionsordninger. Jo lavere de er, jo mindre skal du modregnes.

    Måske vil man gerne arbejde så længe som muligt, og helst helt indtil man kan få folkepension. Hvis det er muligt, kan det i nogle tilfælde alligevel bedst betale at blive i efterlønsordningen, for gør man ikke brug af efterlønnen, kommer de skattefri præmier til udbetaling, i alt max 147.000 kroner i (2017-tal). Hver præmie kræver 481 timers lønarbejde.

  9. Har a-kassen en anbefaling?
    Hver enkelt må selv afgøre, hvad der er bedst. Tidligere har efterlønnen nærmest været lagt i graven, men ordningen eksisterer stadig: Der er stadig tre års efterløn. Nogle kan få lidt længere, for efterlønsperioden er i disse år ved at trappes ned fra fem til tre år.

    Man skal huske, at regeringens formål er at få folk ud af efterlønsordningen, for at få flere til at arbejde længere.

    3FA mener, man skal tænke sig godt om, og overveje, om man tør melde sig ud: Er man oppe i alderen, og har et job som kan være svært at klare mange år frem, eller har man en vis risiko for at blive ledig i længere tid, så kan efterløn være en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med skindet på næsen økonomisk, i op til tre år. Man bør dog tage i betragtning, hvor stor pensionsmodregningen vil være.

    Alternativet til efterløn kan være sygemelding, førtidspension eller seniorførtidspension. Eller kontanthjælp, hvis man har opbrugt sin dagpengeret – med mindre man skal forsørges af sin ægtefælle.

    Er man derimod yngre, vil man typisk have en stor pensionsopsparing, når man bliver ældre. Man bør regne på, om man skal bruge de penge, man betaler i efterlønsbidrag, til en anden form for opsparing?

  10. Læs mere