OBS: Du er nu offline

Social kløft bag "Gennemsnit"

Ulige muligheder i livet Berlingske lancerer med fornøjelse den 1. november, at et flertal – selv om det nu er halvdelen – af økonomer i avisens panel er for endnu senere tilbagetrækning

Af: Tina Christensen, næstformand i 3F

Det er ikke godt nyt for en 3F’ers ører. Jeg hæfter mig derimod med glæde ved, at to ud af fem økonomer siger nej til at forhøje efterløns- og pensionsalderen yderligere. Økonomers nærkontakt med begreber som nedslidning og farligt arbejdsmiljø består trods alt mest i risikoen for en ”musearm” og en kop farlig varm kaffe på det ergonomiske hæve-sænke-bord.

I 3F ser vi meget gerne den store velfærdsreforms mål om 14,5 år som pensionist gennemført for vores medlemmer. De statistiske kendsgerninger er, at de bedst stillede danskere – den fjerdedel, der tjener mest – bliver godt 83 år gammel. Det er ti (!!) leveår mere, end den fjerdedel af danskerne, som tjener mindst og arbejder i de hårdeste og mest nedslidende brancher. Derfor bør det være logik, at de med laveste indtægter og størst risiko for nedslidning, skal have mulighed for at gå på pension som 59-årige, hvis det politiske mål med velfærdsreformen skal opfyldes.

Men sådan skal det brede velfærdsforlig i Folketinget tydeligvis ikke forstås. Man har, snedigt nok, tilføjet den lille vending: ”i gennemsnit.” Det betyder, at målet om 14,5 år som pensionist langt, langt fra vil komme til at gælde for de danskere, der har de laveste indtægter og de mest nedslidende og farlige job. De skal være taknemmelige, hvis de får en håndfuld pensionist-år, som tilmed oftest er præget af smertestillende medicin, hvilket den sidste periode på arbejdsmarkedet også har været. Nogen har haft mulighed for at skifte branche, fra de tunge løft med skraldevognen til chauffør på skolebussen. Andre får mindelige aftaler med deres arbejdsgiver om, at de kunstige knæ ikke skal op på stiger og tage eller ned på fliserne.

Vi har spurgt godt 3.300 af vores medlemmer, som er født i 1958, 1959 eller 1960 om deres helbredssituation. Syv ud af ti har smerter i løbet af en arbejdsdag, og en næsten lige så stor andel har også smerter, når de er kommet hjem fra arbejde. Derfor er det heller ikke så overraskende, at halvdelen af dem føler sig nedslidt. Man skal derfor også være et meget kontrolleret gemyt for ikke at rive avisen midt over, når man læser sig gennem forsvaret for yderligere forhøjelser af efterløns- og pensionsalderen: ”…en mere fair fordeling af levetiden på pension mellem generationerne…”

Dertil er der kun at sige, at for 3Fs medlemmer er det simpelthen ikke godt nok! Jeg vil med rette forvente, at langt flere økonomer – som i øvrigt har fået gratis universitetsuddannelse og SU oven i hatten, betalt bl.a. af hårdtarbejdende ufaglærte og faglærte lønmodtagere i Danmark – vil bruge deres faglige viden til at hudflette det gennemført unfair i den politiske målsætning om ”at alle danskere i gennemsnit skal kunne forvente at leve 14,5 år som pensionist.” Bag vendingen ”i gennemsnit” skjuler sig en afgrundsdyb social kløft og unfair forskelsbehandling, der ikke fylder meget i debatten om danskernes efterløns- og tilbagetrækningsalder.

Bragt i Berlingske, 9. november 2016