OBS: Du er nu offline

3F's Solidaritetskonference 2.-3. marts, 2019

International Solidaritet mod Social Dumping

Så er der atter faglig solidaritetskonference for medlemmer, tillidsvalgte og ansatte i 3F med interesse for internationale forhold og faglige rettigheder. 

3F International inviterer til et døgn med fokus på international solidaritet og social dumping. Gennem oplæg og diskussioner tager vi sammen pulsen på arbejdsforholdene rundt omkring i verden, hvordan danske arbejdsforhold påvirkes og hvordan vi kan skabe ordentligt arbejde gennem solidaritet på tværs af grænser.

Vi skal høre om 3F’s nye erfaringer i kampen mod social dumping: Sagen om chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka. Og høre fra vores udstationerede og inviterede gæster, hvordan det går med kampen for ordentligt arbejde lige nu i Østeuropa, Mellemøsten, Asien, Afrika, og Latinamerika. 

2019 er valgår og vi vil derfor invitere til debat med nogle politikere om fremtidens udviklingsstrategi og vores plads i den. Vi er også i et kongres-år og vil lægge op til en solidaritetskampagne for faglig uddannelse og organisering af flygtninge i Mellemøsten. Arbejdsmarkeder er jo forbundne kar. Bedre forhold i lande, hvor flygtninge og migranter for alvor presser arbejdsmarkedet, vil også være til vores fordel. 

Udover en masse spændende oplæg, vil der som sædvanligt være plads til godt samvær og givtige diskussioner med kollegaer om det internationale solidaritetsarbejde.  

TID: Lørdag d. 2. marts kl. 11.30 - Søndag d. 3. marts kl. 13.30. 
STED: Smålandshavet i Karrebæksminde  
TILMELDING: På www.fiu.dk eller gennem din lokale 3F afdeling med FIU-nummer: 1999-19-00-10
FRIST: Senest 22. februar 2019 efter "først til mølle’ princippet". 

3F tilbyder overnatning, smukke omgivelser og god mad, mens deltagere selv må stå for transporten - eventuelt i samarbejde med deres afdeling. 

Har du spørgsmål om konferencen, kontakt leder af 3F International, Jesper Nielsen. 
E-mail: jesper.nielsen@3f.dk 
Mobil: 30329308