OBS: Du er nu offline

Konflikthåndbog

Hvis der bliver konflikt, kan du her se, hvilke regler, der gælder for dig.

Hvis det bliver et nej til OK17, vil en konflikt træde i kraft den 25. april 2017. Medlemmer, som er omfattet af konflikten, skal strejke og ikke møde op på arbejde.

Hvad skal jeg gøre den 25. april, hvis der kommer konflikt?

Konflikten starter kl. 00.00.

Du skal ikke møde op på dit arbejde, men i stedet strejke.

Din lokale 3F-afdeling kontakter dig med besked om, hvor og hvornår du skal møde op for at blive registreret og deltage i konflikten. Du får besked på SMS, mail eller brev.

Hvordan får jeg konfliktunderstøttelse

Konfliktunderstøttelsen er op til 849 kroner om dagen.

Du søger om konfliktunderstøttelse på www.mit3f.dk, hvor du skal udfylde en konflikterklæring. Du skal bruge NemID.

Knap

Hvis jeg har natarbejde og begynder mit arbejde den 24. april?

Hvis du har natarbejde og møder den 24. april, skal du gøre dit arbejde færdigt. Også selvom det først slutter den 25. april.
Men skal du fx møde kl. 2.00 den 25. april, skal du ikke møde på arbejde.

Hvordan ved jeg, om jeg er omfattet af konflikten?

Din lokale 3F-afdeling sender dig en mail, SMS eller brev inden den 25. april.
Er du i tvivl, kan du kontakte afdelingen på telefon 70300300 og spørge, om din arbejdsplads er omfattet af konflikten.