OBS: Du er nu offline

Bygge- og anlægsoverenskomsten

Læs om overenskomsten

Den seneste tid har stået i overenskomstforhandlingernes tegn. Vi har i Byggegruppen forhandlet en ny 3-årig overenskomst på plads mellem 3F og Dansk Håndværk.

Nu har du mulighed for at give din mening til kende og stemme om resultatet. Det er en meget vigtig mulighed, som jeg håber, at du vil benytte dig af. 

I denne pjece kan du læse om mange af de stærke resultater vi har forhandlet hjem til dig og dine kolleger. 

Nogle af de vigtigste er følgende:

  • Vi løfter lønnen.
  • Vi styrker indsatsen i forhold til arbejdsmiljø og uddannelse.
  • Vi får mere tryghed for børnefamilier, seniordage. 
  • Vi får nye redskaber i kampen mod social dumping.

Der er særlig fire ting jeg godt vil nævne som noget særligt for overenskomsten. 

Det er: 

  1. Forældreorlov med ret til fuld løn. 
  2. Nye regler for skur- og velfærdsforanstaltninger. 
  3. Akkordafsavnstillægget er blevet hævet.
  4. Systematisk overarbejde er ikke en del af denne overenskomst.

Med de nye redskaber til at bekæmpe social dumping har vi fået lettere adgang til informationer om virksomheder og deres underentreprenører. Vi har fået redskaber til organisering af medarbejdere i nye virksomheder, og hovedentreprenører kan holdes ansvarlige for brud på overenskomsten hos underentreprenørerne. 

3F Byggegruppens forhandlingsudvalg, Gruppebestyrelsen og jeg selv anbefaler at stemme JA til overenskomsten. 

Nu er det op til dig at stemme om overenskomstresultatet.

Brug din stemmeret

Med venlig hilsen

Kim Lind Larsen
Gruppeformand, Byggegruppen