OBS: Du er nu offline

Fællesskab

Med grundloven fik vi forsamlingsfriheden. Mennesker har ret til at forsamles - og til at organisere sig. Det er grundlaget for vores demokratiforståelse. Retten til at mødes, have en mening og lade den komme til udtryk på forskellig vis.
dendanskemodel2

I Danmark er der en 100-årig tradition for, at alt det der handler om arbejdsmarkedet - vores løn og ansættelsesforhold, ret til frihed og uddannelse, medbestemmelse og  arbejdsmiljø - er noget der afklares i aftaler, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne laver med hinanden. De fleste aftaler bliver så støttet af lovgivning og skattefinanciering, som vi for eksempel kender det fra dagpengesystemet. At vores vilkår på arbejdsmarkedet er reguleret af aftaler - overenskomster - giver ro og stabilitet. Hvis aftalerne brydes af arbejdsgiverne har lønmodtagerne mulighed for at strejke eller tage arbejdsgivernes organisation i (arbejds)retten. Hvis aftalerne brydes af lønmodtagerne har arbejdsgiverne mulighed for at sende medarbejderne hjem eller føre sag mod lønmodtagernes organisation ved (arbejds)retten.

I slutningen af 1800-tallet var der mange strejker og sammenstød mellem arbejdere og arbejdsgivere i Danmark. Som følge heraf blev der lavet en aftale om at forhandle fredeligt om løn i fremtiden. Denne aftale kaldtes Septemberforliget. Men før aftalen kom i hus, måtte Danmark igennem en fire måneders lang konflikt, kaldet Stor-lockouten.

Denne aftale slog fast, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Septemberforliget fungerede som arbejdsmarkedets grundlov og blev først erstattet af en ny Hovedaftale i 1960. Den nuværende hovedaftale holder sig dog indenfor rammerne af det oprindelige Septemberforlig. Betegnelsen grundlov er rimelig, da det grundlæggende koncept i forliget er parternes gensidige anerkendelse af modpartens organisationsret.