OBS: Du er nu offline

Familie

Alle - også ret små børn - måtte typisk bidrage til familiens overlevelse. Far bestemte, men mor havde det daglige ansvar for alle. Sådan så en typisk 1915-familie ud. Nu må ingen i familien slå andre mere, og alle er med til at bestemme. Men der er stadig udfordringer.
familien2

Indtil 1920'erne var kvinder umyndige. Kun enker havde juridisk ret til at bestemme over egen arv og indtjening. Alle andre kvinder skulle have en mandlig værge. Når man giftede sig omkring år 1900, forblev man gift. Også selvom man endte med at hade hinanden. Skilsmisse var en stor skam, og under 400 par blev skilt om året. 

Ideen om den romantiske kærlighed levede, og mange var forventningsfulde forlovede, indtil de var langt oppe i 20’erne og de fik sparet nok op til at ”stifte familie”. Så giftede de sig. Mange fik gode ægteskaber i de rammer, de blev givet.

Tidens normer, stram økonomi og de mange børn i et ægteskab var alt sammen med til at holde mand og kvinde fast i forholdet. Især for kvinden, som havde de dårligste muligheder for selv at tjene penge og var underlagt sin mand. Han bestemte.

10-årige på arbejde før og efter skole - hver dag

Hun måtte kun ”arbejde ude”, hvis han ikke havde råd til at forsørge familien alene. Men børnene måtte gerne. 10-årige børn af arbejdere havde tit op til 7 timers fast arbejde før og efter skoledagen. Landbo-børn tog deres tørn i hus, mark og stald. 

Så snart et barn var færdig med 7. klasse, skulle det, ligesom far, typisk have job 12 timer om dagen, seks dage om ugen. I hvert fald indtil fagforeningerne fik indført lørdagsfri.  

I det daglige i hjemmet havde kvinden ansvar for, at børnene gjorde, som de skulle. Hun var i marken eller i stalden, lavede mad fra bunden, passede de mange små børn, gjorde rent og vaskede.  Hun vaskede også tit for finere familier og reparerede deres tøj for at tjene lidt til husholdningen. 

På vej mod et bedre familieliv - uden tæv

Familien var altså et arbejdsfællesskab. Det var nødvendigt, at hver ydede sit, også den femårige, der bar koks op fra kælderen eller skrællede kartofler. Og når man fik mange børn, var det blandt andet, fordi der så var nogen til at tage sig af far og mor, når de blev gamle.

Da Grundloven i 1915 anerkendte kvinden som lige med manden, ændrede det grundlaget for familien. Nu kunne de to ægtefæller se sig selv som jævnbyrdige, og i takt med at kvinden - og børnene - fik flere rettigheder, blev hele familiens liv mere demokratisk. 

I 1920 blev det forbudt for manden at slå sin kone, men først i 1997 fik vi en lov, der klart fjernede forældres ret til at slå deres børn. I dag taler loven omvendt om barnets ret til ”… omsorg og samvær”, og at det skal ”… behandles med respekt for sin person …”.

Vi føler og forhandler os frem i familien

I 2015 skal skolebørn ikke tjene penge til husholdningen. Vi satser mere på at få fælles oplevelser, dække hinandens følelsesmæssige behov og føle os respekterede hver især. Familien er dog stadig et arbejdsfællesskab, og for mange et krævende et af slagsen.

I de fleste familier arbejder både mor og far uden for hjemmet. Faktisk er det sådan, at både før og efter de får børn, arbejder flere kvinder uden for hjemmet i Danmark end i de allerfleste andre lande. 

Tit er mor dog på deltid for at få familielivet til at hænge sammen, og sammen med barselsorloven koster dette hende både jobmuligheder, indtægt og kan give hende en dårligere pension. 

Vi er alle vant til medbestemmelse i hjemmet, fra vi er helt små. Vi bliver typisk hørt. Reklame-industrien ved da også, at børn har mere at sige i familien end nogensinde, og at 40 % af dem tit har indflydelse på, hvilke dagligvarer familien køber.