OBS: Du er nu offline

Ulige løn

Løngabet mellem mænd og kvinder er i dag på cirka 14 procent. Et kig i historiebogen og på de nøgne tal fortæller, at uligelønnen er en gammel arv, som det er svært at få gjort op med.

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved at være ekstremt kønsopdelt. Det betyder, at kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher, og at mænd og kvinder varetager forskellige funktioner. Samtidig arbejder mænd primært i den private sektor, mens kvinder er beskæftiget i den offentlige, hvor lønniveauet ofte er lavere.

Eftersom man ikke anså kvinder for at være forsørgere, var det fra gammel tid lovgivet, at kvinder skulle have mindre i løn end mændene.

I en lov fra 1867 står, at kvinder skal ansættes til en mindre løn end deres mandlige kolleger. Kvindernes løn kom dengang til at ligge på mellem halvdelen og 2/3 af mændenes løn.

Siden gøres der mange forsøg på at ændre lovgivningen. Det lykkes først i 1976.

Fagbevægelsen prioriterer ikke ligeløn

Ligesom mændene organiserer kvinderne sig også i fagforeninger. Men til trods for, at der mellem 1873 og år 1900 bliver dannet 27 kvindefagforeninger, prioriteter fagbevægelsen og Socialdemokratiet ikke ligeløn. For dem er det vigtigste at kæmpe for forsørgerlønnen, og klassespørgsmål har forrang for kønsspørgsmål og ligeløn.

LO-området indfører i 1973 ligelønsprincippet i overenskomstforhandlingerne. Og i 1976 kommer loven om lige løn til mænd og kvinder, der er en opfølgning på et direktiv fra EF, som EU hed dengang. I 1978 gør Lov om ligebehandling det forbudt at forskelsbehandle på grund af køn på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Du kan på kvinfo.dk læse meget mere om løngabet på det danske arbejdsmarked og den historiske udvikling.