OBS: Du er nu offline

Vi bestemmer

Kvinderne og de fattige mænd fik valgret i 1915, og nogle af dem kæmpede sig til magt i samfundet de seneste 100 år. De var med til at sørge for mere frihed og mere lighed. Alligevel har en ret lille kreds stadig det meste af magten.
hvembestemmer2

Skulle man tegne et billede af magten i Danmark indtil 1915, blev det et portræt af en velhavende hvid mand godt oppe i årene. For netop de mænd ejede det meste, og de styrede andres dagligdag. De traf beslutninger, der påvirkede andres verden både i nuet og i mange, mange årtier fremover - og det var kun dem, der måtte stemme ved valg.

Det betød, at hele 85 % af befolkningen ikke måtte være med til at bestemme, hvem der skulle styre landet. "De 7 F’er” var holdt uden for magten: Fruentimmere, folkehold, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere var uden stemmeret.

68 % af kvinderne stemte - 3 % kom i Folketinget

Kvinder og fattige var blandt dem, der fik lov til at stemme fra 1915.  Tre år senere kunne kvinderne for første gang stemme til Folketingsvalg. Det gjorde 68 % af dem mod mændenes 84%. Ud af 402 kandidater var 41 kvinder. 4 af dem blev valgt ind - det svarer til 3% af Folketinget.

Kvindebevægelsen prøvede at få partierne til at opstille flere kvinder ved de efterfølgende valg. Men helt indtil efter 2. Verdenskrig var under 5 % af Folketingets medlemmer kvinder. Andelen steg til 10 % omkring 1960. Den har endnu aldrig været over 40 %. (I øjeblikket udgør kvinder 38,9 % af Folketinget)

Magten går i arv i en lille gruppe

Selv i 2015 har ens sociale baggrund, familie, skoleliv, venner og så videre stor indflydelse på, hvor meget magt man får i Danmark. Typisk er folk, der får magt, børn af forældre, der har magt. Det skyldes, at man for eksempel spiller golf og gifter sig med folk, hvis baggrund og livsstil man kan genkende fra sig selv.

Og når man vælger bestyrelsesmedlemmer, direktører og så videre, vælger man på samme måde typisk dem, man kender fra fester hos ”samfundets spidser”, fra sejlklubben, eller nogle man for eksempel har gået i skole med.

Mange af de samme mænd (og få, udvalgte kvinder) - eller deres repræsentanter - bliver på den måde medlemmer af vigtige private eller offentlige udvalg eller andre grupper, vi ikke hører så meget om. Der laver de aftaler, deler magt og bytter kontakter, der sikrer dem magten.

Demokrati er altså ikke kun et spørgsmål om at have ret til at stemme ved valg til Folketing, kommuner eller regioner. Demokrati handler om alle de måder man kan få indflydelse på - eller sætte sig på magten på. 

Progressive kvinder og mænd gav os frihed og lighed

Socialdemokratiet og fagforeningerne var med til at sørge for, at mange med fattig baggrund fik del i magten. Også arbejderkvinderne fandt sammen i faglige organisationer, som kæmpede for deres ret til et ordentligt liv.