OBS: Du er nu offline

Hvem bestemmer

Vi har travlt med at putte hinanden i særlige båse og begrænsninger. Ofte er det andre, der definerer hvilke forventninger vi må have til hinanden, hvordan vi ser hinanden, og hvad vi tror om hinanden.
Artikel_100-aar
Artikel_100-aar

Vores selvbestemmelsesret bliver pakket ind i diffuse forestillinger om, hvordan vi skal opføre os som henholdsvis mænd og kvinder, om hvad vi skal uddanne os til og hvilken karriere vi skal have. 

Se for eksempel filmen om det kønsopdelte arbejdsmarked i højre kolonne.

Køns-kvoter er guld for firmaer

Kvinder og mænd er lige dygtige, energiske og kloge. Yngre kvinder er endda typisk bedre uddannet end jævnaldrende mænd. Alligevel er kun hver femte leder i den private sektor en kvinde. Altså må der være uskrevne forestillinger om, hvad kvinder ikke egner sig til, der styrer og fastholder en skæv fordeling af indflydelsen i vores samfund. 

Kvinder møder negative forventninger og må kæmpe hårdere, og de bliver fravalgt snarere end valgt. De har heller ikke pr. automatik det samme netværk og den samme magt-historie som mænd at trække på. De må ofte opfinde deres egen rolle i forhold til samfund, politik, familie, erhverv - og magt. 

Noget må gøres. Nye normer kommer ikke af sig selv. 

Det er noget af baggrunden for, at Norge i 2003 blev det første land i verden til at indføre kønskvoter. Her skal mindst 40 procent af bestyrelsen i aktieselskaber bestå af kvinder.

Siden har blandt andre Holland, Frankrig og Spanien indført lignende lovgivning. 

Danmark har efter krav fra erhvervslivet og visse politikere i stedet valgt en meget blød model, som går ud på, at de 1.100 største selskaber selv skal opstille egne mål for antallet af kvinder og hvert år rapportere om udviklingen.