OBS: Du er nu offline

Debat om OK23

Kom og deltag i debat om OK23 med Byggegruppen
4 sikkerhedshjelme i forskellige farver
4 sikkerhedshjelme i forskellige farver

Fra midt i marts og til maj gennemfører 3F Byggegruppen en række medlemsmøder, hvor afdelingerne går sammen om at huse en debat, der lægger op til den kommende overenskomstfornyelse. Meningen med møderne er at få så mange medlemmer i tale som muligt og tage temperaturen på, hvad der rør sig ude på byggepladserne.

Formand for 3F Byggegruppen Claus von Elling ser frem til møderne: ”Jeg håber, vi ligesom sidst møder rigtig mange medlemmer, der har lyst til at bruge nogle timer på at tale om deres hverdag i byggeriet. Vi vil meget gerne blive klogere på, medlemmernes hverdag og udfordringer. Ligesom vi meget gerne vil dele vores tanker om OK23 med så mange som muligt op til forhandlingerne.”

Med på møderne vil være både valgte og konsulenter fra Byggegruppen, når der skal debatteres ud fra syv valgte temaer.