OBS: Du er nu offline

Hans Peter fik en palle med materialer ned over foden

I virkeligheden er det en historie om hvordan man kan komme tilbage i job efter en alvorlig ulykke, men rejsen har været lang for den 40årige tømrer. Seks år og fire operationer har det krævet før Hans Peter kan arbejde igen.
Hans Peter

Hans Peter er kommet tilbage i sit gamle sjak, og har idag det der hedder en §56-ordning, hvor han har mulighed for at være syg når foden gør for ondt. Det giver mester mulighed for at få refusion for de dage hvor Hans Peter må melde sig syg med foden. 

Men selvom jobbet kom tilbage igen, har Hans Peter slet ikke den samme førlighed længere som før ulykken. Han savner at kunne Kitesurfe og spille bold med sin søn. Lektien, selvom den er dyrtkøbt, er at passe på sig selv. Noget alle danske håndværkere kan blive bedre til. Og når ulykken er ude, opfordrer Hans Peter alle til at melde det og huske at dokumentere det, stort og småt.

Se artiklen i Fagbladet her.