OBS: Du er nu offline

Interview:   3F’s støtte kan give ukrainere tag over hovedet

Fagforeninger i Ukraine kæmper med at sikre flygtninge husly. De frygter, at særlove, der fjerner arbejderes rettigheder i Ukraine kan blive svære at komme af med efter krigen. 

Vasyl Andreyev ses her i spidsen for protester mod den ukrainske regerings angreb på faglige rettigheder før krigen.
Vasyl Andreyev ses her i spidsen for protester mod den ukrainske regerings angreb på faglige rettigheder før krigen.

Alt forandrede sig for ukrainerne den 24. februar, da Rusland invaderede landet

- Over en nat var verden pludselig en anden. Der var missiler over vores byer. Hjem og arbejdsplader blev ødelagt, og folk var på flugt. I første omgang var der køer efter mad og benzin. Kort efter søgte folk et sikkert sted at være.

Sådan oplevede Vasyl Andreyev, formand for bygningsarbejdernes forbund, Profbud, krigens start.

Og netop behovet for midlertidige hjem og forsyninger af basale fødevarer, kaster fagbevægelsen i Ukraine mange kræfter i.

Familier på flugt bliver installeret i landsorganisationen FPU’s kursuscentre og gamle sanatorier, som fagbevægelsen råder over rundt om i landet.

- Vi åbner dørene for flygtninge og samler nogle af de folk, der har måtte forlade deres byer eller som har mistet deres hjem. Mange af dem er familier med børn, siger Vasyl Andreyev.

Hans egen kone og børn er lige nu i Schweiz, mens han selv rejser rundt i Ukraine og forsøge at organisere hjælpen. I dag Lviv i vest, i morgen Kiev.

- Samtidig arbejder vi på at sikre vandforsyning og fødevarer til de områder, der er under angreb. Det er langt fra alle, der får det, de har brug for, og mange sidder i beskyttelsesrum og mørke kældre i ugevis og er rædselsslagne. Det er forfærdeligt, siger Vasyl Andreyev.

Der er dog også positive nyheder:

- Flere tekniske skoler har kunne starte op igen, der hvor kampene er stoppet, og elever, der skal uddanne sig til bygningsarbejdere, er tilbage på skolebænken. Tidligere måtte mange skole flytte placering eller lukke ned. Så dele af livet fortsætter. 

- I går morges var jeg også meget glad for at høre, at langt de fleste er kommet ud af byen Mariupol efter at have været spærret inde under krigshandlingerne, lyder det fra bygningsarbejderformanden.

Hans egne medlemmer er hårdt ramt af krigen. Arbejdspladser er smadret, de færreste har mulighed for at arbejde, og mange har ikke fået løn siden krigens start. Samtidig er priserne på fødevarer steget med 30-40 % nogle steder i landet. Det betyder også, at fagforbundet kæmper for at overleve i en tid uden indtægter.

- Nogle byggefirmaer lukkede i februar, men er startet op igen. De vil gerne have de ansatte til at arbejde men de vil ikke betale. Det minder om tvangsarbejde. Vi forsøger at forhandle og lave kampagner mod de firmaer, der udnytter situationen, men det er naturligvis vanskeligt under en krig, siger Vasyl Andreyev.

- Vi har ikke mange muligheder. Arbejdstilsynet er er blevet suspenderet, og politiet er ligeglade med arbejdernes rettigheder.

Særlov fjerner arbejderes rettigheder

Forbundsformanden fortæller, at Ukraines regering har vedtaget en særlov, der suspenderer overenskomster og arbejderrettigheder, forbyder strejker og giver ret til at dumpe lønningerne under krigen.

- Vores medlemmer synes ikke, det er fair, at de ikke får løn, men de kan intet gøre, forklarer han.

I månederne op til krigen var fagbevægelsen i en bitter strid med Volodomyr Zelenskujs regering om et vidtgående lovforslag, der angreb fagforeningers ret til at forhandle overenskomster.

Forslaget faldt dog til jorden for en uge siden i Ukraines parlament på grund af uenighed mellem partierne.

- Det er jeg meget glad for, men mange politikere er rasende og truer nu med endnu strengere reformer mod fagbevægelsen. Det er langt fra nyt. Tidligere er vi blevet angrebet af regeringen, når vi kritiserede arbejdsmarkedsloven og nedskæringer i velfærden til fordel for oprustning. Så har man kaldt os for ”putinister.” Det er mærkeligt at tænke på nu, siger Vasyl Andreyev.

Udover den nuværende tragedie, frygter han for Ukraines fremtid.

- Vil håber at få en chance for genopbygge landet, samtidig med at vi skal prøve vi at beskytte os mod nogle langsigtede konsekvenser. Korruptionen i landet bliver kun værre under en krig, og vi kan være bange for at de nuværende særlove bliver brugt til at fjerne arbejdernes rettigheder fremover, siger Andreyev.

Flygtninge må ikke underminere dansk model

3F har samarbejdet med ukrainske fagforeninger i en årrække. Forbundet har nu valgt at samle ind til fagforeningerne frem mod den ordinære kongres i september. 

- Vi er meget taknemmelige for 3F’s støtte og for danskernes hjælp i det hele taget. Og resten af Europa. Jeg havde aldrig troet at millioner flygtninge så hurtigt ville kunne finde deres plads i Europa Min familie er jo i Schweiz. Forestil dig, hvor glade vi er for at vide, at de er sikre, soger fagforeningsmanden.

Støtten vil blandt andet blive brugt til at huse flygtninge i Ukraine

- Folk skal jo være et sted. Tusinder mangler et hjem, og tusinder af ødelagte hjem skal genopbygges. Det bliver vores medlemmer, bygningsarbejderne, der skal tage den tørn, lyder det fra Vasyl Andreyev.

Han vil gerne slutte af med en besked til danskerne:

- De mange ukrainske flygtninge kommer til at betyde forandringer i det danske samfund. Jeg håber, at der er jobs nok til alle, og at flygtningestrømmen ikke bliver brugt til at underminere de danske løn- og arbejdsforhold. Vi vil i hvert fald gøre alt det, vi kan, for at fortælle flygtningene og, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. At de bør melde sig ind i en fagforening, og at de ikke skal arbejde for peanuts, siger Vasyl Andreyev.