Ny grundlov endelig på plads i Nepal

Syv års kamp for en ny, demokratisk forfatning er nået til vejs ende i Nepal. Den 20. september underskrev præsident Ram Baran Yadav landets nye, føderale grundlov i Kathmandu.

Jublende nepalesere i hovedstaden og resten af landet fejrede den historiske begivenhed ved at tænde tusinder af olielamper og deltage i sejrs-demonstrationer. Et mindretal protesterede imod grundlovens mangler.

Bishnu Rimal, der er formand for den faglige landsorganisation, Gefont, har været en del af den grundlovgivende forsamling. Han kalder den 20. september for Århundredets Dag i Nepal.

- Jeg har en tro på, at den nye forfatning endelig vil afslutte den politiske overgangsfase, der har eksisteret siden 2006. Grundloven indfører succesfuldt de sejre, som de folkelige bevægelser har vundet i landets institutioner, siger Bishnu Rimal.

Væltede kongen efter kup

Processen frem mod en moderne grundlov begyndte i 2005, da Nepals Kong Gyanendra tog magten ved et kup. Politiske ledere blev fængslet, og landet blev erklæret i undtagelsestilstand med hærens støtte.

Det fik de politiske partier til for første gang at alliere sig med Nepals maoistiske oprørere for st stække kongen. I løbet af det efterfølgende år gik folket på gaden i en stor, organiseret modstand mod Kong Gyanendras regime.

Det lykkedes at få kongen afsat i foråret 2006 ved en fredelig opstand, og i 2008 efter blev den første grundlovgivende forsamling valgt med repræsentanter for alle Nepals befolkningsgrupper og folkelige bevægelser. Samtidig afskaffede landet kongedømmet og blev en republik.

Arbejdet med en ny forfatning blev dog besværliggjort af en lang række kampe mellem de politiske partier, og i flere omgange har grundlovgivende forsamlinger måtte gå af uden at have nået deres mål. Den væbnede konflikt, der blussede op midt i 90'erne, var slut, men uenighederne eksisterede stadig.

Mangler stadig rettigheder

Grundloven sikrer nye rettigheder til kvinder, homoseksuelle og en lang række andre grupper, der traditionelt er undertrykte i Nepal.

- Forsamlingen bag Grundloven repræsenterede blandt andre kvinder, dalitter, muslimer og andre religiøse mindretal, etniske grupper og underklassen, blot for at nævne nogle få. Det gjorde processen inkluderende, og den nye grundlov er et resultat af høj folkelig deltagelse, siger Bishnu Rimal.

Fagbevægelsen kæmpede i månederne op til vedtagelsen hårdt for at sikre en serie arbejderrettigheder, blandt andet retten til at strejke, retten til understøttelse og arbejderrepræsentation i politiske organer. Det lykkedes delvist.

- Der er en lille del af fagbevægelsens dagsorden, der stadig mangler at blive inkorporeret i forfatningen, men vi forventer, at det vil ske løbende. Grundloven er ikke perfekt, men den er det fundament, vi bevæger os fremad på, og den er vores, siger Bishnu Rimal.