OBS: Du er nu offline

Interview:  - Uligheden i Sydafrika er blevet for stor

Vi skal lytte mere til medlemmerne, mener David Sipunzi fra mine-, energi- og bygningsarbejdernes fagforbund i Sydafrika. Han sætter kampen mod ulighed i fokus og lader sig inspirere af 3F.
 (
	Søren Zeuth)
( Søren Zeuth)

25 år efter Apartheids fald er Sydafrika stadig et af verdens mest ulige lande. Fagbevægelsen kæmper for et mere retfærdigt samfund, men har måtte betale dyre lærepenge, fortæller David Sipunzi fra mine, energi-- og bygningsarbejderforbundet NUM.

- De seneste årtier har vi gjort fremskridt, når vi ser på rettigheder, løn og ansættelsesvilkår. Vi har fået indflydelse på arbejdsmarkedslovgivningen.

- Men en arbejder skal stadig knokle i 100 år for at nærme sig, hvad direktøren tjener på mindre end et år. Kløften mellem arbejderen og chefen er blevet større siden Apartheid, og det er et stort problem, erkender Sipunzi, der er generalsekretær for forbundet.

Mindsteløn har ikke haft stor effekt

I 2018 blev der for første gang historien indført en mindsteløn i Sydafrika, men mange steder er den stadig ikke implementeret.

- Det er svært at sige, om loven har gjort en forskel. En del arbejdsgivere nægter at betale mindstelønnen, og der bliver ikke ført effektiv kontrol. Modstanderne hævder, at den vil betyde større arbejdsløshed, forklarer David Sipunzi.

NUM kæmper mod uligheden, og en af vejene er at øve indflydelse på regeringspartiet ANC – men det er vigtigt ikke at komme for tæt på, pointerer han. 

- Vi skal huske, at vi er uafhængige. Vi må aldrig blive for gode venner. Regeringen er ikke en fagforening, og vi er ikke et parti. Vi kæmper for vores medlemmer og får vores mandat fra dem, siger generalsekretæren.

Vi glemte at lytte til medlemmerne

- Vi skal tage ledelse, men også lytte til medlemmerne og ikke give dem instrukser og fortælle dem, hvad de skal mene, forklarer Sipunzi.

På det punkt har NUM gjort sig smertelige erfaringer, fortæller han og peger på massakren ved Mirakana-minen i 2012 som et vendepunkt. Her mistede 44 arbejdere livet, da politiet åbnede ild mod en strejke.

- Dengang troede vi, at medlemmerne skulle lytte til os. Havde vi i stedet lyttet til dem, kunne vi måske have forhindret massakren, vurderer Sipunzi stilfærdigt.

Fagforbundet havde indgået en aftale med mineselskabet Lonmin, men vrede arbejdere valgte at strejke videre med fatale konsekvenser til følge.

- Vi har været bange for at sige offentligt, at vi tog fejl, men vi fortryder vores beslutninger fra dengang, fortæller han.

Fagbevægelsen er splittet

Siden har forbundet mistet medlemmer. Landsorganisationen Cosatu blev splittet, da den stærke metalarbejder-fagforening blev ekskluderet og sammen med andre fagforeninger dannede en anden hovedorganisation – Saftu – i 2017. Det skete ikke mindst i protest mod fagbevægelsens tætte parløb med regeringspartierne.

ANC genvandt regeringsmagten i maj i år, men mistede stemmer i forhold til tidligere valg.

- Splittelsen svækker hele fagbevægelsen. Jeg ville ønske, at der var ét forenet forbund, men lige nu er det svært, erkender minearbejderformanden.

Sydafrikas økonomi er presset, og arbejdsløsheden for unge overstiger nu 55 procent. De seneste måneder har landet været præget af voldelige overfald på migranter.

- Mange afrikanere ser Sydafrika som et land med guld og grønne skove, men reelt kæmper folk om ressourcerne og om de jobs, der er. Når sydafrikanerne bliver frustrerede over ulighed og arbejdsløshed, bliver de økonomiske flygtninge fra Nigeria, Zambia og Mellemøsten gjort til syndebukke, pointerer David Sipunzi.

Vores opgave at bekæmpe fremmedhad

- Det er fagbevægelsens opgave at forsøge at hele den splittelse, der er opstået og bekæmpe fremmedhad. Folk prøver at overleve, og målet må være, at det er muligt at leve et værdigt liv i sit eget land, lyder det fra fagforeningslederen.

NUM mærker især til problemer med social dumping inden for byggeriet, hvor hovedparten af de over en million bygningsarbejdere er uformelt ansat.

- Arbejdsgivere erklærer, at sydafrikanske arbejdere er for dyre og har for mange rettigheder. De hyrer og udnytter i stedet udenlandske kolleger. De har ikke ret til at klage eller strejke, og de er naturligvis meget svære at organisere. Denne form for løndumping har på det seneste også spredt sig til transportsektoren, siger David Sipunzi.

NUM har samarbejdet med 3F siden 2018. Forbundet er stærkt og historisk betydningsfuldt. Alligevel kan David Sipunzi ikke skjule, at han er en smule imponeret, da han besøger Danmark og 3F’s kongres:

- De fremskridt, I har taget som fagbevægelse vil også tage mange år at nå i Sydafrika. Jeg glæder mig over den internationalisme, 3F udviser og den kultur for ansvarlighed, der findes. Valgte og samarbejdspartnere holdes ansvarlige for deres handlinger. Vi går samme vej, lyder det fra NUM’s generalsekretær.