Løse og usikre jobs udgør et stigende problem i Zimbabwe.
Det fortæller faglige ledere, der de seneste to uger har været på besøg hos 3F i Danmark for at udveksle erfaringer, særligt omkring fagforeningernes rolle for at opkvalificere og sikre uddannelse for medlemmerne.
Langt hovedparten af Zimbabwes formelt ansatte arbejdere er i dag på korttidskontrakter. Det er en udvikling, der begyndte i 1990’erne og er accelereret de seneste år.
Det fortæller Runesu Dzimiri, generalsekretær i fødevareforbundet FFAWUZ.
- Det betyder, at usikkerheden for arbejderne er ekstremt høj. Arbejdsgiverne ønsker ikke længere at have faste ansatte, men foretrækker de billigere løst- og korttidsansatte, siger Runesu Dzimiri.
Domme fra landets højesteret betyder desuden, at arbejdere kan blive fyret med tre måneders varsel, hvilket ikke var muligt før 2015 uden særlige begrundelser. Samlet set er det med til at svække rettighederne for de i forvejen hårdt ramte arbejdere.
Fagligt aktive fyres
Udviklingen har også ramt fagbevægelsens aktive medlemmer.
- Vi ser, at fagligt aktive er særligt udsat for at miste deres job under de usikre vilkår. For eksempel har formanden for bagernes fagforening og flere af vores tillidsfolk mistet deres arbejde, siger Runesu Dzimiri.
FFAWUZ har i øjeblikket 11.500 medlemmer, hvoraf 4.800 er betalende.
Potentialet i branchen er 45.000.
De stadigt mere usikre ansættelsesforhold forværres af landets økonomiske krise, en tårnhøj arbejdsløshed og en uformel sektor, der dækker langt hovedparten af de arbejdende.
Krisen har ikke mindst ramt byggeriet og dets fagforeninger.
- Der er en tendens til, at byggefirmaerne giver folk påbud om, at de skal fungere som underleverandører i stedet for ansatte. Nogle får besked på at hyre deres egne folk ind. Det betyder, at de indgåede overenskomster bliver omgået, og at arbejdere ikke er registreret nogen steder, fortæller Muchapiwa Mazarura, generalsekretær for byggeforbundet ZCATWU.
- Når vi er ude på byggepladserne, ser vi ofte, at arbejderne går rundt i arbejdstøj fra hovedentreprenøren, men formelt set er ansat i et andet mere eller mindre fiktivt firma uden rettigheder, siger Muchapiwa Mazarura.
Et stigende antal vikarer er en anden grund til voksende usikkerhed på arbejdspladserne.
Byggeforbundet har mistet tusinder af medlemmer på få år. Det har i øjeblikket 5.000 medlemmer, hvoraf de 2.500 er betalende og aktive. I alt beskæftiger byggebranchen kun 8.000 mennesker i Zimbabwe lige nu, oplyser ZCATWU.
Må vente i måneder på løn
Bygningsarbejderforbundet sætter sin lid til et storstilet vejprojekt til 2,8 milliarder dollar, som blandt andet skal forbinde byerne Harare og Beitbridge med nye landeveje. Regeringen forventer, at ikke mindre end 300.000 arbejdspladser bliver skabt i forbindelse med byggeriet de kommende år.
Men selv de arbejdere, der er så heldige have et job, tjener sjældent nok til at klare sig.
- Man skal tjene 500 dollar (cirka 3.200 kroner) for at kunne forsørge sin familie på et minimumsniveau, men bygningsarbejderne tjener kun omkring 310 dollar. Og ofte meddeler firmaerne blot, at de ikke har råd til at udbetale lønnen. Så arbejder folk videre og venter på løn. For hvad skal de ellers gøre? Spørger Muchapiwa Mazarura og slår opgivende ud med armene.
20 procent af de fastansatte i Zimbabwe har oplevet forsinkelser af lønnen i mindst tre måneder.
Et andet problem er, at det kan være svært at få indløst sin løn til kontanter i banker med timelange køer, specielt for arbejdere i landområderne. Zimbabwe har indført en parallelvaluta med navnet bond notes for at opveje manglen på kontanter, men indtil videre med begrænset held.