Frygt for et blødt kup i Bolivia

Uro i minerne

Retten til at danne fagforeninger har længe været undertrykt i Bolivias kooperativt ejede miner. Her kulminerede længere tids konflikt, da vice-udenrigsminister Rodolfo Illanes blev kidnappet og banket til døde at vrede mine-kooperativister i august i år.

De er ikke en del af Bolivias fagbevægelse, selv om mange af dem tidligere var fagligt organiserede minearbejdere.

- I dag er de mine-ejere, som er imod de organiserede minearbejdere. Samtidig er de blevet svigtet politisk. De er ofre for uansvarlige privatiseringer, og der er aldrig udviklet en politik for omstilling til bæredygtig og sikker minedrift, fri for børnearbejde og med ret til faglig organisering, siger Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F

Konflikterne i de kooperative miner har betydet, at Bolivias regering har forbudt udlicitering af minedriften til private firmaer række, indført retten til fagforeninger samt beskatning på området.

Sydamerika er ramt af en politisk højredrejning. Venstreorienterede ledere i Venezuela, Brasilien og Argentina er blevet væltet eller er kommet i mindretal inden for det seneste år.

Den udvikling kan mærkes i Bolivia, hvor socialistiske Evo Morales har været præsident siden 2006.

- Vi mærker et hårdt pres, fordi blandt andre Venezuala nu nedtrapper handlen med Bolivia af politiske grunde. 8000 tekstilarbejdere har mistet deres arbejde på grund af faldende eksport, fortæller Victor Quispe, formand for fabriksarbejdernes forbund, CTGFB. Han besøgte 3F's forbundskongres den 10. september.

Uro i minerne

Retten til at danne fagforeninger har længe været undertrykt i Bolivias kooperativt ejede miner. Her kulminerede længere tids konflikt, da vice-udenrigsminister Rodolfo Illanes blev kidnappet og banket til døde at vrede mine-kooperativister i august i år.

De er ikke en del af Bolivias fagbevægelse, selv om mange af dem tidligere var fagligt organiserede minearbejdere.

- I dag er de mine-ejere, som er imod de organiserede minearbejdere. Samtidig er de blevet svigtet politisk. De er ofre for uansvarlige privatiseringer, og der er aldrig udviklet en politik for omstilling til bæredygtig og sikker minedrift, fri for børnearbejde og med ret til faglig organisering, siger Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F

Konflikterne i de kooperative miner har betydet, at Bolivias regering har forbudt udlicitering af minedriften til private firmaer række, indført retten til fagforeninger samt beskatning på området.

Fare for kup i Bolivia

- Højredrejningen i Sydamerika og den medfølgende økonomiske isolation er meget bekymrende for Bolivias arbejdere. Vi er et land, der producerer og eksporterer og er derfor afhængige af samhandel. Samtidig er vi midt i en proces, hvor vi forsøger at forandre vores land til et mere retfærdigt samfund, siger fagforeningsformanden.

Victor Quispe hæfter sig, ved, at de ledere, der fulgte efter ikonerne Lula i Brasilien og Hugo Chavez i Venezuela, ikke leverede varen i samme grad som deres forgængere og derfor ikke opnåede samme opbakning. Han vurderer, at Bolivia også kan rammes af politisk uro.

- Man oplevede et ”blødt kup” både i Brasilien og Paraguay, hvor præsidenterne Dilma Rousseff og Fernando Lugo blev afsat med juridiske argumenter og anklager om korruption. Der er bestemt en risiko for, at kræfter vil forsøge at gennemføre et sådant blødt kup i Bolivia, siger Victor Quispe.

Uro i minerne

Retten til at danne fagforeninger har længe været undertrykt i Bolivias kooperativt ejede miner. Her kulminerede længere tids konflikt, da vice-udenrigsminister Rodolfo Illanes blev kidnappet og banket til døde at vrede mine-kooperativister i august i år.

De er ikke en del af Bolivias fagbevægelse, selv om mange af dem tidligere var fagligt organiserede minearbejdere.

- I dag er de mine-ejere, som er imod de organiserede minearbejdere. Samtidig er de blevet svigtet politisk. De er ofre for uansvarlige privatiseringer, og der er aldrig udviklet en politik for omstilling til bæredygtig og sikker minedrift, fri for børnearbejde og med ret til faglig organisering, siger Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F

Konflikterne i de kooperative miner har betydet, at Bolivias regering har forbudt udlicitering af minedriften til private firmaer række, indført retten til fagforeninger samt beskatning på området.

Løn er mangedoblet

Industriarbejdernes fagforbund blev dannet i 1951 som en del af kampen mod det daværende diktatur i Bolivia og har i dag 55.000 medlemmer, heraf 40 % kvinder.

- Gennem årene har vi tilkæmpet os universelle rettigheder som ferie og sygesikring. Mindstelønnen stagnerede fuldstændigt i mange år – fra 1985 til 2006, hvor Evo Morales kom til magten. Siden er den steget fra 40 dollar (266 kr., red.) til 240 dollars (1.594 kr..), fortæller Victor Quispe.

Gennem lokale overenskomster har CTGFB de seneste år yderligere hævet lønnen på fabrikkerne med 5 %.

- Det største problem i dag er retten til at organisere sig. Selv om den er en grundlovssikret ret, bliver fagligt aktive ofte fyret, og Arbejdsministeriet formår ikke at garantere arbejderne retfærdighed. Vi har en åben dialog med regeringen om problemet, og den lytter til os – selv om den ikke altid lytter til alt, hvad vi siger, forklarer Victor Quispe med et grin.