OBS: Du er nu offline

Valg i Honduras:   Faglig mobilisering skabte forandring

Fagbevægelsen skaffede arbejderne en stemme på sine egne og sociale medier. Det medvirkede til, at landet valgte sin første kvindelige præsident nogensinde.

Fagbevægelsens kampagne fik de fattige arbejdere til stemmeurnerne i Honduras.
Fagbevægelsens kampagne fik de fattige arbejdere til stemmeurnerne i Honduras.

Venstrefløjens kandidat Xiomara Castro vandt den 28. november valget i Honduras. 

Det skete efter en historisk høj valgdeltagelse på 68% af vælgerne. Castros parti Libre vandt i 15 ud af 18 regioner, og hun bliver dermed landets første kvindelige præsident med 51,1 % af stemmerne foran modkandidaten, Nasry Asfuras 36,9 %. Hun indsættes som præsident d. 27. januar.

Fagbevægelsen mobiliserede op til valget, både for arbejdernes mærkesager, og for at oplyse arbejderne om vigtigheden af at bruge deres stemme. Det gjaldt ikke mindst 3F’s søsterorganisationer inden for tekstil og landbrug.

Fagforeningerne brugte især sociale medier og netværk til at lade arbejderne komme til orde i en situation, hvor de etablerede partier sad tungt på tv og aviser. Det var stærkt medvirkende til en stor mobilisering af især de unge arbejdere, ifølge fagbevægelsen.

- På valgdagen tog folk kampagne-t-shirten på og gik massivt ud og stemte. Man kunne tydeligt mærke glæden blandt kollegerne. Der blev sunget sange om, at nu skal det være slut med korruption, fortæller den unge faglige leder og syerske, Dania Lopez fra industriarbejderforbundet FITH. 

Fagbevægelsen kom til orde på egne medier

Valget foregik dog ikke uden problemer. EU's valgkommission rapporterer om udbredt brug af manipulation. Det højreorienterede Nationalistparti uddelte for eksempel pengegaver til folk og dominerede de landsdækkende medier. Partiet havde ikke mindre end 46 % af taletiden i de store medier, mens fagbevægelsens allierede, Libre kun havde en tiendedel. 

Som modsvar lykkedes det landarbejderforbundet Festagro og industriforbundet FITH at stable deres egne mediekampagner på benene. Budskaberne ’Din stemme gælder’ og ’For et Honduras fri for korruption’ blev spredt af unge aktivister på Instagram, YouTube, Whatsapp samt i lokalradio og på tv. På den måde nåede fagbevægelsen ud til tusinder af unge arbejdere. 

- Jeg er stolt af, at det var mine kolleger der gav stemme til vores krav i radio og fjernsyn, fortæller Dania Lopez. 

Det kom ikke af sig selv. Op til valget kunne fagbevægelsen drage nytte af en hel flok nyuddannede kommunikationsfolk. De to fagforbund har siden foråret organiseret et aktionspræget træningsforløb for 40 faglige aktivister, der har lært at producere indhold til sociale medier i samarbejde med FITH og Festrago/STAS. Forløbet har fået 3F’s støtte med finansiering fra CISUs pulje for Civilsamfundets Råderum.

33 mord op til valget

Valgkampen trak et blodigt spor med i alt 33 politisk motiverede mord i perioden fra januar til november, og der var frygt for, at det siddende nationalistparti ville indføre undtagelsestilstand, som det skete med baggrund i massive protester mod valgmanipulation ved valget i 2017. I 2009 var Honduras offer for et militærkup, hvor Xiomara Castros mand, Manuel Zelaya, blev væltet.

Mens valgkampen var voldelig, forløb selve valghandlingen ret fredeligt og uden større uregelmæssigheder. For at skabe tryghed bad fagbevægelsen folk om at møde tidligt op og sende fotos fra valgstederne. Billeder af en rolig og ordentlig valghandling blev delt på de sociale medier med opfordring til trygt at gå ud og stemme. 

- Vi har vist, at vi kan skabe forandring. Ikke gennem protester og hærværk. Men ved at hæve stemmen og sætte vores kryds, siger Dania Lopez. 

Arbejdernes mærkesager på dagsordenen

Evnen til at skabe forandring gennem kommunikation og social dialog bliver der god brug for i den kommende tid, hvor Honduras skal kickstarte økonomien efter to år præget af corona, orkaner, og masseudvandring.

FITH og Festagro har sammen med hovedorganisationen CUTH skriftligt fremlagt deres ønsker til den nye regering. Håndhævelse af foreningsfriheden og retten til at forhandle kollektivt står højt på listen. Det samme gør afkriminaliseringen af sociale protester, der har været under hårdt pres – og så ønsker fagbevægelsen, at såkaldte økonomiske frizoner, hvor investorer kan tilsidesætte demokratiet, bliver afskaffet. 

Libre lovede allerede i valgkampen at prioritere arbejdernes mærkesager og har efter sejren mødtes med fagbevægelsen med udgangspunkt i forslagene. 

Det kræver dog et større flertal i parlamentet end Libre umiddelbart kan mønstre, at få gennemført flere af kravene. Partiet fik 50 ud af 128 parlamentsmedlemmer og selv sammen med Xiomaras allierede, Salvador Nasralla og hans partis 10 mandater, har de ikke flertal. Fagbevægelsen væbner sig derfor med tålmodighed og ruster sig til et langt, sejt træk for social forandring.