OBS: Du er nu offline

Ung havnearbejder:   Vi lærte vores egen styrke at kende

Oliver Orobio Diaz var en af de unge havnearbejdere, der gik i konflikt med giganten Mærsk i Colombia og endte med at underskrive en overenskomst.

Overenskomsten var en stor sejr, for det var ikke nemt at sætte sig over for en så stor og magtfuld virksomhed som APM Terminals, forklarer Oliver Orobio Diaz. (
	Foto: Søren Zeuth)
Overenskomsten var en stor sejr, for det var ikke nemt at sætte sig over for en så stor og magtfuld virksomhed som APM Terminals, forklarer Oliver Orobio Diaz. ( Foto: Søren Zeuth)

Da havnearbejderne i Buenaventura i Colombia i september var i konflikt med A.P. Møller-Mærsk, var fire af arbejdernes seks faglige forhandlere under 35 år.

En af dem var Oliver Orobio Diaz, der har været havnearbejder på havnen i otte år. Han sad med ved bordet under flere ugers konfliktfyldte forhandlinger og var med til at organisere den strejke, der i sidste ende skaffede havnearbejderne en overenskomst.

- Det var en stor sejr, for det var ikke nemt at sætte sig over for en så stor og magtfuld virksomhed som APM Terminals, forklarer Oliver Orobio Diaz.

Han besøger Verdensmål 8-konferencen i København, arrangeret af 3F, Ulandssekretariatet og Dansk Industri, og møder faglige kolleger fra resten af verden i 3F’s forbundshus.

Selskabet gjorde grin med os

Gennem fagforbundet SNTT havde forhandlerne været i stand til at lave en økonomisk analyse af virksomheden, forklarer han.

- Man kan ikke sige, at vi var bange, for fagforeningen havde givet os stærke redskaber og argumenter, men det var virkelig svært i starten. Virksomhedens direktør gjorde grin med os. Alligevel følte vi os ikke mindre værd, for vi vidste, at vi repræsenterede 377 kolleger, siger Oliver Orobio Diaz.

I første omgang lykkedes det ikke at opnå enighed med APM Terminals, der driver Colombias største containerhavn i Buenaventura.

- APM Terminals tilbød os 70 millioner pesos (164.000 kroner, red.) for at underskrive deres forslag til aftale. Det ville vi ikke! Det reagerede selskabet negativt på. “I ved ikke, hvad I mister”, sagde deres jurist. “I får ikke chancen igen!”.

- Men vi forsøgte hele tiden at skabe dialog. For vi vidste, at en strejke ikke ville være godt for hverken os eller virksomheden, siger den unge havnearbejder, der laster og losser frysecontainere på terminalen.

Vi holdt ud

En afstemning viste overvældende støtte til konflikt, og så gik havnearbejderne i strejke 5. september.

- Kun 26 var imod, og det var en stor overraskelse for APM Terminals. Der var blevet sat skilte op på havnen, hvor der stod, at man ikke ville få løn under strejken og dermed ikke kunne købe mad til familien, siger Oliver Orobio Diaz.

Konflikten varede 16 dage, før der blev indgået en overenskomst, og efterfølgende har SNTT organiseret flere nye medlemmer.

- Mange i Colombia sagde, at strejken ikke kunne vare mere end 2-3 dage, men vi holdt ud, blandt andet med hjælp fra de andre havne, fra lokalsamfundet, 3F og det internationale forbund ITF, siger Oliver Orobio Diaz.

Mange i usikre job

- Konflikten betød, at vi lærte vores egen faglige styrke at kende. Desværre fik vi blot fire dage efter aftalen at vide, at Mærsk efterfølgende havde lagt sag an for at få strejken kendt ulovlig, siger Oliver Orobio Diaz. Retten i Buga erklærede strejken som lovlig, men APM Terminals har siden appelleret kendelsen.

Terminalen TCBuen blev opkøbt af APM Terminals for tre år siden. 

- Der har altid været undertrykkelse, og vi troede, at de nye ejere ville betyde bedre forhold for arbejderne, men der har været mange sager. I dag er mange ansat på midlertidige kontrakter, og det bruges som et middel til at få folk til at stå uden for fagforeningen. De er bange for ikke at blive genansat, siger Oliver Orobio Diaz.

APM Terminals afviser enhver form for diskrimination af fagligt aktive.