Colombia vil sætte gang i den grønne omstilling, og her kan social dialog og erhvervsskoler spille en nøglerolle. Det vurderer colombianske fagforeninger og arbejdsgivere, efter at de i november var på besøg i Danmark for at få inspiration til, hvordan uddannelse og samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter kan sætte gang i vækst og klimatiltag.
Konkret står landet over for at omlægge en del af sin energi fra kul- til vindkraft. Samtidig udbygges veje og havne i dele af landet, og det giver både muligheder og udfordringer.
Det berettede to af de besøgende, Igor Diaz fra kulfagforeningen Sintracarbón og German Mantilla fra energiforbundet Sintraelecol, om. De ser ind i en fremtid, hvor store kulminer lukkes, og strømforsyningen delvist overtages af offshore-vindmøller, blandt andet fra den danske producent Vestas.
Det er ikke mindst den nyvalgte præsident, Gustavo Petro, der vil sætte gang i den grønne omstilling, der også indebærer elektrificering af offentlig transport i hovedstaden, Bogotá.
Colombia har i årtier udvundet store mængder kul, blandt andet i kulminen Cerrejón i regionen Guajira. Det har været én af de største åbne kulminer i verden, og den har været kraftigt kritiseret for forurening og negativ påvirkning af lokalsamfundet.
Nye job – nye uddannelser
På samme tid skal ny infrastruktur efter planen skabe udvikling i de fattigste dele af Colombia. Der er planlagt nye havneterminaler i det nordlige Colombia og en række nye vejprojekter. Derfor var der også besøg fra transportarbejderforbundet SNTT, der blandt andet organiserer havnearbejdere.
Parterne vil samarbejde om at få uddannet havnearbejdere og landbrugsarbejdere for at skabe større bredde i landbrugsproduktion, der kan udnytte en ny eksporthavn. Både fagforeningerne og arbejdsgiverne pegede på de danske erhvervsskoler som et muligt forbillede, så man kunne matche uddannelse med de nye behov.
- Det har været inspirerende at opleve tre-partssamarbejdet i Danmark. Og vi er meget er interesserede i at udbygge samarbejdet med fagforeningerne og med erhvervsskolernes organisation tilbage i Colombia, siger Juliana Restrepo Zuleta fra Colombias arbejdsgiverforening Andi, der var med på besøget.
- Fagforeninger og arbejdsgivere er parate til at arbejde tæt sammen. Fagforeningerne ønsker, at deres medlemmer bliver uddannet til de nye job, og arbejdsgiverne ønsker kompetent arbejdskraft. Derfor vil de forsøge at skræddersy erhvervsuddannelserne efter de nye job. Det har der ikke været tradition for i Colombia, siger Laura Vera, programmedarbejder for 3F i Latinamerika.
De nye job kan kommer inden for en række forskellige brancher: De nye havneterminaler skal efter planen dække 45% af landets containertransport og være med til at udbygge både turisme, industri og landbrugseksport. Derfor var sammenslutningen af colombianske bananvirksomheder, Augura, også med på besøget. Organisationen forventer, at landbrugsproduktionen kan stige med op til 20% i Guajira, og at andre afgrøder end bananer vil vokse, blandt andre passionsfrugt, chokolade og citron. Derfor har Augura fra begyndelsen været en del af infrastrukturprojektet, der efter planen skal være færdigt i 2025.
Lokalsamfundet skal styrkes
- Udviklingen er også spændende, fordi to fagforeninger – transportforbundet SNTT og bananforbundet Sintrainagro – samarbejder om at omlægge tekniske uddannelser deres organiseringsindsats, siger Laura Vera.
De har samtidig et ønske om at inddrage befolkningen og styrke lokalsamfundet. Colombia har tidligere oplevet store protester med udgangspunkt i landets store havnebyer, fordi rigdommene bliver ekstremt ulige fordelt. https://fagbladet3f.dk/node/46102
Befolkningen i Guajira lider under sult og fattigdom, og den oprindelige befolkning i området kæmper en indædt kamp for retten til land.
3F er sammen med erhvervsskoleorganisationen Sena i Colombia i gang med at undersøge, hvad der konkret er behov for.
Nye toner
3F's næstformand Tina Christensen mødtes med delegationen.
Hun forklarer, at 3F holder fast i solidariteten med Colombia, fordi det i mange år har været et af verdens farligste lande at være fagforenings-repræsentant i.
- Det er nyt, at vi får besøg af en delegation fra begge sider af arbejdsmarkedet. Vi håber, det er et tegn på, at I er godt på vej til at finde nye måder at samarbejde på og fredelige måder at løse konflikter på, sagde hun og udtrykte håb om, at den nye regering under præsident Gustavo Petro vil understøtte denne positive udvikling.
Colombia har været præget af borgerkrig i mere end 50 år, og mere end 3.000 fagforeningsfolk er blevet dræbt. Trods fredsaftalen med guerillagruppen Farc er der fortsat et alt for højt niveau af voldelige konflikter og drab i Colombia. 3F håber, at samarbejdet kan understøtte en udvikling mod fredelige konfliktløsninger på arbejdsmarkedet og en mere fredelig udvikling af samfundet.
Gæsterne delte selv entusiastisk ud af deres erfaringer, ikke mindst med social dialog i bananproduktionen i regionen Urabá. Her forhandler parterne overenskomst på brancheniveau for mere end 20.000 arbejdere. Noget, der ellers kun findes i den offentlige sektor og energisektoren i Colombia.
Delegationen besøgte blandt andre Dansk Industri, hvor de hørte mere om partsindflydelsen på erhvervsuddannelserne.
I Københavns havn diskuterede de udbygningsplaner og flytning, bæredygtighed og medarbejdernes indflydelse, når det gælder teknologi, maskiner, velfærds- og arbejdsforhold.
I Esbjerg var den forbi AMU-Vest, havnen, Blue Water og byrådet, og i Nakskov oplevede gæsterne byens havn, 3F-afdelingen og roemuseet. Nakskov er et eksempel på en by, der har måttet omstille sig fra havne- og værftsarbejde til vindmøller og senere biogas.
- Under besøget gav 3F os en klar idé om, hvordan vi kan opnå mere retfærdighed og lighed gennem et stort engagement i vores land, og hvordan vi kan uddanne de nye generationer, siger Igor Diaz fra kulforbundet Sintracarbón.