OBS: Du er nu offline

Britisk strejke-lov kan være i strid med menneskerettighederne

Begrænsning af strejkeret er på kant med menneskeretten, vurderer den britiske regerings egen vagthund. Fagbevægelsen er på gaden mod forslaget i denne uge.
Fagligt aktive briter i protest med Cameron-regeringens lovforslag
Fagligt aktive briter i protest med Cameron-regeringens lovforslag
Af 
 

Den konservative britiske regering er i fuld gang med at få vedtaget en omstridt lov, der skal begrænse fagforeningers rettigheder, den såkaldte Trade Union Bill.

Men loven kan meget vel være ulovlig og i strid med menneskerettighederne. Det advarer regeringens egen menneskerets-vagthund om. Equality and Human Rights Commission, EHRC, beskylder Premierminister David Cameron for at true strejkeretten.

- Som forslaget ser ud, risikerer the Trade Union Bill at indføre ulovlige begrænsninger på retten til at strejke, der er en universel menneskeret. Det, at organisere sig i en fagforening og på fredelig vis demonstrere uden for arbejdspladser, er en ret - ikke et privilegie - og restriktioner må være velbegrundede og proportionale, siger Lorna McGregor fra EHRC.

Aktioner i hele landet

Fagbevægelsen har i mange måneder protesteret mod loven, og afholder i disse dage aktionsuge i hele landet i protest mod forslaget, der behandles i Overhuset.

Camerons regering vil blandt andet forlænge varslingstiden for at nedlægge arbejdet og gøre det muligt for virksomheder at hyre vikar-ansatte til at bryde en strejke.

Hvis loven bliver vedtaget, skal ansvarlige tillidsfolk fremover bære armbånd eller badge ved demonstrationer og fysiske blokader, og det skal være sværere at nedlægge arbejdet:

For offentligt ansatte vil der blive krævet væsentligt større tilslutning fra de ansatte for at kunne gå i strejke, hvis loven bliver til virkelighed. Mindst 50 % skal i så fald deltage i en afstemning om at strejke, og mindst 40 % af alle ansatte skal stemme for.

Den konservative regering har blandt andet argumenteret med, at en række strejker i den offentlige trafik i London har skabt unødige gener for byens indbyggere.

Ifølge lovforslaget skal det fremover ikke længere være muligt at trække et fagligt kontingent direkte fra lønnen. Det vil betyde et fald i antallet af medlemmer, frygter fagbevægelsen. Desuden skal der større opsyn med, hvad tillidsfolk i den offentlige sektor bruger deres tid på, mener De Konservative.

Et opgør med fagforeninger

Mange ser forslaget som partiets måde at fuldføre det opgør med fagbevægelsen, som Margareth Thatcher påbegyndte i 1980'ernes kampe med især minearbejderne.

- Lovforslaget handler i virkeligheden ikke om, hvor mange, der stemmer for en strejke. Det handler om, at regeringen vil fjerne magt fra arbejderne og give den til arbejdsgiverne, siger Frances O'Grady, formand for den britiske landsorganisation, TUC.

For de britiske socialdemokrater i Labour er lovforslaget også alvorligt. Det vil nemlig sætte en stopper for den direkte støtte, mange fagforeningsmedlemmer yder partiet gennem det faglige kontingent.

Labour kan risikere at miste over 75 millioner kroner om året på den konto, ifølge Labour-talsmand Ian McNicol, og det vil "alvorligt underminere partiets finanser,"  oplyser han. Denne del af lovforslaget er dog blevet skudt til hjørne af Overhuset. En særlig komité skal nu se på spørgsmålet om partistøtte.

I de kommende dage skal medlemmer af Overhuset diskutere, om lovforslaget krænker menneskerettighederne.