Hvis du kan mærke, at priserne på dagligvarer og brændstof er steget, og at pengene ikke rækker så langt, som de plejer, er det intet imod, hvad de lige nu oplever i Sri Lanka.
Priserne på nogle dagligvarer er mangedoblet hen over de sidste par måneder, og folk kæmper hver dag om de dagligvarer, der er til salg på markedet og på supermarkedets hylder.
Der er stor mangel på næsten alle typer af varer, men særligt importerede varer er svære at få.
Der er daglige strømafbrydelser på op til 10 timer af gangen, og køen ved tankstationerne kan være flere kilometer lange. Almindelige arbejdere, men også folk i den lavere middelklasse er begyndt at skære ned på antallet af daglige måltider for at få pengene og rationerne til at slå til.
Torsdag den 28. april resulterede krisen i en generalstrejke med hundredvis af fagforeninger, der kræver præsident Gotabaya Rajapaksas afgang. Den betød blandt andet, at skoler og mange fabrikker var lukkede og offentlig transport afbrudt. Industriarbejderforbundet FTZ-GSEU, der støttes af 3F, var en del af strejken.
Brødrepar i modvind
Den økonomiske krise har allerede betydet protester og demonstrationer gennem flere uger over hele landet. De største demonstrationer foregår i området foran præsidentens kontor i hovedstaden Colombo.
Gotabaya Rajapaksa har været præsident i Sri Lanka siden 2019, hvor han blev valgt med stort flertal. Præsidentens bror Mahinda Rajapaksa, selv tidligere præsident i Sri Lanka, er nu premierminister, og de to brødre kører landet sammen på helt deres egen facon. Regeringen gik af allerede den 4. april, er det er nu udelukkende Rajapaksa-brødrene, der klynger sig til magten.
Landets indbyggere har siden 2019 været vidne til storstilet korruption og særbehandling af præsidentens familie og venner, der har vundet store kontrakter for staten.
Den 72-årige præsident har undermineret retsvæsenet og fængslet politiske modstandere. Han har udvidet sine beføjelser som præsident og indsat familiemedlemmer, og militære støtter i centraladministrationen.
Værste krise siden uafhængighed
Krisen er den værste i siden Sri Lankas uafhængighed fra briterne i 1948. Den er et resultat af en svimlende statsgæld til blandt andet Kina og Indien. Et stort underskud på handelsbalancen betyder mangel på udenlandsk valuta, hvilket igen gør det dyrere at importere blandt andet gas, benzin, medicin og råvarer.
Regeringen har forbudt import af kunstgødning til landets landbrugssektor, og det har øget fødevaremanglen drastisk og sendt prisen på basale fødevarer yderligere i vejret.
For at kunne klare den daglige drift og betale løn til de statsansatte, er centralbanken begyndt at trykke flere penge, hvilket igen bidrager til mere inflation.
Sri Lanka gik officielt i betalingsstandsning på deres internationale gæld den 12. april. Landet annoncerede, at det ikke var i stand til at betale de nært forestående afdrag til internationale kreditorer.
Der er aktuelt tilløb til forhandlinger med den international valutafond, IMF, om en redningsplan. Det kan vise sig at redde Sri Lankas økonomi, men som den er ingen garanti for, at befolkningen i Sri Lanka vil få det bedre på den korte bane. Ofte er støtte fra IMF betinget af, at der skæres ned på sociale programmer, sker omfattende privatiseringer, og at statens budgetter til velfærd holdes på et minimum.