Mordet på amerikanske George Floyd satte gang i en verdensomspændende bevægelse mod racisme og diskrimination med store demonstrationer, først i USA og siden i mange andre lande.
Siden har fagforeninger nationalt og internationalt valgt at støtte op om bevægelsen, som mange har sammenlignet med den borgerrettighedsbevægelse, der opstod i USA i 1960’erne i en kamp for lige rettigheder for sorte.
For fagbevægelsen er det ikke nok bare at udtale sin støtte, vurderer det globale industriforbund, Industriall. Der skal handling til:
- Krisen er en mulighed, som vi enten kan tage eller ignorere. Det er ikke nyt for os at kæmpe for retfærdighed og reformer. Vi har set foragten for sorte og brune menneskeliv gennem uretfærdige drab og undertrykkelse fra ordensmagtens side, ikke kun i USA, men over hele verden, lyder det i en udtalelse fra forbundet.
Minoriteter har udsatte job til lav løn
Det handler ikke mindst om ulighed og klasseskel, ifølge industriforbundet.
- Foragten for sorte liv viser sig ikke kun gennem uhyrlige politidrab, men også gennem økonomisk ulighed og politik, der på forskellig vis forsøger at fortsætte fattigdom og vold i sorte og brune samfundsgrupper.
Det ses blandt andet under corona-pandemien, vurderer forbundet:
- De lavtlønsjobs, der er farligst og vigtigst for samfundet, bliver i høj grad udført af farvede minoriteter og migrantarbejdere, der er blevet hårdere ramt under pandemien, fastslår Industriall.
Forbundet opfordrer fagbevægelsen til også at rette kritiske øjne mod sig selv:
- Som fagforeninger har vi en forpligtelse til at kæmpe for økonomisk og racemæssig lighed - ikke kun uden for, men også inden for egne rækker - for systemisk racisme bliver også brugt til at splitte arbejderne, vurderer Industriall.
Lokale fagforeninger på gaden
Andre globale forbund som Ituc og serviceforbundet UNI har også udtalt deres støtte til demonstranterne.
I 1961 sagde borgerretsforkæmperen Martin Luther King, at “de to mest dynamiske og frihedsskabende kræfter var arbejderbevægelsen og den sorte frihedsbevægelse. Sammen kan vi være arkitekterne bag demokrati.”
Alligevel har den amerikanske fagbevægelse måske været lidt mere tilbageholdende end deres internationale søsterorganisationer.
Ikke at der ikke har været eksempler på lokal støtte og samarbejde. For eksempel i Minneapolis:
Her har 400 fagligt aktive postarbejdere underskrevet en erklæring mod racistisk politivold og undertrykkelse af de igangværende demonstrationer. Transportarbejdere, sygeplejersker og socialarbejdere fra byen har deltaget i solidaritetskampagner sammen med deres fagforeninger.
Og fagligt organiserede buschauffører har samtidig vist deres støtte ved at afvise at køre busser med politibetjente og anholdte demonstranter fra Black Lives Matter-demonstrationerne i Minneapolis.
I Baltimore benyttede fagforbundet Teamsters bevægelsen til at samarbejde med Black Liberation Project om at kræve ordnede forhold i Amazon-selskabet Whole Food.
I Californien har havnearbejderforbundet ILWU samtidig gennemført en række mindre strejker i protest mod drabet på George Floyd og mod racisme i USA, og i Los Angeles opfordrede formanden for AFL-CIO (det amerikanske FH) folk til at gå med i Black Lives Matter-demonstrationerne.