Det internationale samfund er nødt til at indføre hårde økonomiske sanktioner mod Myanmar, så landets militærjunta kan væltes. Så klart er budskabet fra fagforeningslederen Khaing Zar.
Hun er forkvinde for industriarbejderforbundet IWFM og har netop besøgt Danmark for at skabe opmærksomhed om kampen for demokrati i Myanmar.
Militæret tog magten i det sydasiatiske land den 22. februar i år, og siden har befolkningen oplevet voldsomme overgreb, ikke mindst fagligt og politisk aktive. I øjeblikket er 26 faglige ledere fængslet.
- Mange forstår ikke, at vi kræver en økonomisk boykot af vores eget land. De er bange for, at det vil ramme arbejderne - blandt andet i tekstilindustrien, som jeg repræsenterer. Hvordan skal de overleve, spørger folk. Men sandheden er, at vi ikke har noget at miste, og at et opgør med diktaturet er den eneste måde at sikre arbejderne på, siger Khaing Zar.
Halvdelen mistede job
Det seneste år har over 50% af arbejderne i tekstilindustrien i Myanmar mistet deres job. Det svarer til 300.000 mennesker.
- Vi var lige ved at komme i gang efter corona-pandemien, og der begyndte at komme nye ordrer til fabrikkerne. Så kom kuppet, og siden har produktionen været usikker. Det samme har folks livsvilkår.
- Arbejderne lider og sulter. Værdien af mindstelønnen er faldet fra 3,50 dollar om dagen til 2,40 på grund af kursfald, der betyder ringere købekraft, og prisen på fødevarer stiger. Arbejderne bliver tvunget til overarbejde og fyret, hvis de nægter. De har ikke længere en betalt fridag og skal nu arbejde om søndagen, som ellers var fri, fortæller Khing Zar. Hun sammenligner forholdene med tiden under det tidligere militærregime, der blev afsluttet i 2012.
Smitte på fabrikkerne
Myanmar er samtidig ramt af en massiv corona-smitte, som myndighederne forsøger at lægge låg på.
- Tusinder er døde af Covid19, og mange af dem bliver begravet i massegrave. Man ser intet om det i nyhederne, og på fabrikkerne, hvor folk arbejder tæt, er der hverken sikkerhedsforanstaltninger eller tests, siger Khaing Zar.
- Folk risikerer med andre ord deres liv for et arbejde, hvor de stort set ingenting tjener. Hvis ikke militærdiktaturet bliver fjernet, kan arbejderne ende med at sulte i årtier. Der er ingen anden vej. Jeg er helt overbevist om, at det kan lade sig gøre, hvis det internationale samfund lægger maksimalt pres på regimet og indfører økonomiske sanktioner, siger fagforeningslederen.
Militæret er i stadig mere direkte kontakt med arbejdsgiverne i forsøget på at jagte fagligt aktive ansatte. Arbejdsgiverorganisationer samarbejder også åbent med regimet, fortæller Khaing Zar.
- Myndighederne ønsker at vide, om fagforeningerne stadig opererer på fabrikkerne, og hvilke forbund de tilhører. Virksomheder udleverer derfor lister over fagforeningsmedlemmer eller initiativtagere til nye fagforeninger til militæret. På den måde støtter virksomhederne direkte regimets overgreb. Indirekte sker det ved at betale skat til staten.
Brutale overgreb mod befolkningen
Khaing Zar og flere menneskeretsorganisationer anklager militærjuntaen for adskillige angreb på civile borgere i boligkvarterer og landsbyer, hvor folk bliver dræbt af snigskytter, anholdt og torteret, mens huse brændes ned til grunden.
- Det er ikke kun dem, der er aktive i modstandskampen, der rammes af brutale overgreb, men hele befolkningen, lyder det fra den 35-årige fagforeningsleder, der har opholdt sig i Tyskland de seneste mange måneder og er blevet frataget sit statsborgerskab af militærjuntaen efter kuppet.
Over 1.000 mennesker er blevet dræbt af militæret, og FN har udtrykt bekymring for landet menneskeretsaktivister, som er særligt udsatte.
Myanmars civile skyggeregering sluttede sig i forsommeren til de oprørsgrupper, der fører væbnet kamp mod regimet.
Myanmars fagbevægelse var fra begyndelsen aktiv i kampen mod kuppet, blandt andet i store demonstrationer. I øjeblikket leder fagbevægelsen sit arbejde fra landsbyer i mere eller mindre sikre områder, hvorfra de kommunikerer til andre dele af landet.
Faglig kamp fra landsbyerne
- Det er meget svært. Vi mister medlemmer på grund af chikanen og fyringerne. Arbejderne er bange. Men vi forsøger at opretholde et fokus på arbejdsforhold og rejse faglige sager og kampe, når det er muligt. Vi er nødt til at organisere os på nye måder og acceptere, at arbejderne ikke kan betale deres kontingent til fagforeningen, siger Khaing Zar.
Hun har under sit besøg i Danmark blandt andre mødt Folketingets udenrigsudvalg, Udenrigsministeriet, Dansk Mode og Tekstil, Dansk Industri, Bestseller-koncernen og repræsentanter fra dansk fagbevægelse. På fødevareforbundet NNF’s kongres modtog hun forbundets solidaritetspris.
- Jeg har følt mig meget velkommen. Alle lytter til, hvad jeg har at sige, og jeg har oplevet stor støtte. Nu håber jeg på handling, siger Khaing Zar.
Hun håber på, at danske og europæiske firmaer forlader landet. Danske Bestseller besluttede i august midlertidigt at indstille alle nye ordre til fabrikker i Myanmar.
Fagbevægelsen i Myanmar kræver, at EU fjerner toldfrihed på alle produkter fra Myanmar. Det skal ske ved at udelukke landet fra den såkaldte EBA-ordning (Everything but arms – alt undtagen våben) Ordningen giver handelsfordele til de mindst udviklede lande, hvis de overholder en række konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder.
De to organisationer sammenligner med situationen i Sydafrika under Apartheid-regimet, hvor arbejdere også opfordrede til hårde sanktioner.
USA har indført en række sanktioner mod landet og blandt andet indefrosset milliarder af dollars og samhandel med Myanmars Centralbank.