OBS: Du er nu offline

Om kampagnen

Med kampagnen ønsker 3F at sætte fokus på, at der i Danmark bør gøres mere for at forebygge arbejdsulykker. Forebyggelsen skal tænkes ind i både organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsskadeforsikringssystemet og uddannelsessystemet. Desuden er det vigtigt, at Arbejdstilsynet får tilført midler på finansloven, så der sikres et stærkt og effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet i Danmark.

Arbejdsulykker og dårligt arbejdsmiljø koster samfundet op imod 80 milliarder årligt. Alligevel har regeringen ikke prioriteret arbejdsmiljøet i deres finanslovforslag. Det kan være svært at forstå, at vi overhoved har råd til at spare på området. 

Hvis regeringen får gennemført deres finanslovsforslaget for 2018 vil det komme til at betyde, at arbejdstilsynet skal nedlægge 24 stillinger alene i 2018. Fortsætter besparelser i Arbejdstilsynet, bør der derfor ikke komme som en overraskelse, hvis fremtiden byder på flere arbejdsulykker og mindre sikkerhed på de danske arbejdspladser.

Danmark kontra Sverige

En ny forskningsrapport viser, at der sker betydelig flere arbejdsulykker per beskæftigede i Danmark i forhold til Sverige. For eksempel er der 32 procent større risiko for at dø i en arbejdsulykke i Danmark end i Sverige – og ser man på byggebranchen alene, er der 39 pcocent større risiko for at dø i en arbejdsulykke i Danmark end i Sverige. 

3F mener, at Danmark især kan lære noget af Sverige indenfor fire centrale områder: 

  1. Det svenske forsikringssystem har et større indbygget fokus på forebyggelse end det danske. Det kunne vi i Danmark godt lade os inspirere af f.eks. ved at bruge virksomhedernes arbejdsskadeafgifter direkte til forebyggelse. Lige nu bliver indtægten i systemet ikke brugt forebyggende. 

  2. Svenskerne anvender i langt større grad end danskerne en involverende ledelsesstil i arbejdet. Det betyder, at de aktivt inddrager medarbejderne i beslutningerne, planlægningen og udførslen af arbejdsopgaverne. Det giver bedre samarbejde, planlægning, større ejerskabsfølelse og opbakning til ledelsens beslutninger – og det er væsentligt for sikkerhedsklimaet på en byggeplads.

  3. Der er en markant forskel på rammevilkårene for erhvervsskoleelever og lærlinge i henholdsvis Danmark og Sverige. I Sverige er det erhvervsskolen, der har pligt til at finde en egnet praktikplads til eleverne – i Danmark skal eleverne selv finde én praktikvirksomhed, hvor de skal ansættes. Det betyder, at der ikke er fokus på, hvorvidt eleverne får en praktikplads, hvor sikkerheden bliver prioriteret højt. Det sker i større grad i Sverige.

  4. Danske elever får i højere grad en identitet som "lærlinge", der refererer til mester og ikke som "elever", der er mest knyttet til deres lærer. Hvis man i Danmark i højere grad kunne sikre, at det kun er gode praktikvirksomheder, med et reelt fokus på arbejdsmiljø, som uddanner lærlinge, kunne det måske give fremtidens håndværkere en bedre og mere sikker uddannelse.

Fakta om forskningsprojektet, som ligger til grund for kampagnen

Undersøgelsen "Arbejdsulykker i Danmark og Sverige. Identificering af virkemidler og strategier, der kan overføres fra Sverige til Danmark" er udført af forskere ved Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, Arbets- och miljömedicin, Sahlgrenska Academy, Gøteborg.

Undersøgelsen blev udført i 2013-2016 og inddrog kvalitative og kvantitative delundersøgelser, registerkoblinger, spørgeskemaer, interview, observation og dokumentanalyser.