OBS: Du er nu offline

Bedre arbejdsmiljø udskyder pensionsalderen

Arbejdstilsynet skal styrkes, og virksomheder skal uddannes til at fremmes arbejdsmiljøet, hvis regeringens 2025-plan skal fungere, skriver Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk ansvarlig i 3F.

Jeg mener ikke, at regeringens 2025-plan får os til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det nytter ikke med økonomiske incitamenter, men et bedre arbejdsmiljø ville altså hjælpe gevaldigt.

Nedslidning samt dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø gør det umuligt for rigtig mange 3F’ere at blive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen.

For nyligt har undersøgelsen “Arbejdsmiljø og Helbred” fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vist, at der siden 2012 er sket en markant stigning i, hvor mange der føler sig overbelastede af de psykiske arbejdsmiljøforhold (17 procent) og af muskel- og skeletlidelser som følge af arbejde (15 procent). Der kan læses mere om tallene her.

Tallene viser klart, at der på den ene side er et stort spænd mellem regeringens ambitioner om, at vi ALLE skal blive længere på arbejdsmarkedet - og så på den anden side er en lang række nedslidende belastninger, som vi bliver udsat for på vores arbejde.

Arbejdstilsynet skal styrkes

Der er en stor gruppe på det danske arbejdsmarked, som ikke kan blive så længe på arbejdsmarkedet, som regeringen ønsker. Og her fylder 3F’erne desværre alt for meget.

Derfor vil jeg anbefale regeringen at se rigtig godt og grundigt på, hvordan vi i fællesskab kan sikre et arbejdsmarked, der i langt mindre grad nedslider mennesker fysisk og psykisk.

For fokus på arbejdsmiljøet er altså altafgørende, og der er en række forhold, som jeg mener ville kunne være med til at forbedre det.

For det første: Regeringen skal se på ressourcerne til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet er blevet beskåret så drastisk, at de ikke længere har ressourcer til at komme efter de virksomheder, der ikke vil eller kan finde ud af at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for deres ansatte.

Tilsynet skal have mulighed for at kunne reagere på de forhold, hvor det virkelig er problematisk - og hvor ansatte kommer ud for alvorlige ulykker eller dør som følge af deres arbejde. Arbejdstilsynet skal have ressourcer til at undersøge ulykkerne, så det kan sikres, at samme type ulykker ikke sker igen.

For det andet: Vi skal prioritere indsatser, der forebygger muskel- og skeletbesvær, og så skal arbejdsskadestatistikken benyttes mere aktivt, så fokus bliver rettet mod de brancher, hvor vi ved, der er problemer med mange ulykker og erhvervssygdomme.

Virksomheder skal fokusere mere på arbejdsmiljø

For det tredje: Der skal spot på, hvordan arbejdsmiljøet kommer i fokus ude på virksomhederne. Dette vil blandt andet kunne fremmes ved, at ledere med personaleansvar skal gennemgå en arbejdsmiljøuddannelse, hvor de lærer om forebyggelse, fastholdelse samt risiko- og positivfaktorer. Og det skal meget gerne suppleres med en lovændring, så der skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant, når der er fem ansatte og det prioriteres, at arbejdsmiljørepræsentanterne bliver uddannet og opkvalificeret. Jeg mener, at det vil kunne kickstarte et værdifuldt arbejdsmiljøsamarbejde på arbejdspladsen.

Samtidig med disse konkrete arbejdsmiljøtiltag, så mener jeg for det fjerde, at vi bør se på erhvervsuddannelserne. Her er der et behov for at udvide uddannelserne i forhold til sikkerheds- og samarbejdskultur på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at de unge lærer at tage ansvar for deres eget og kollegernes arbejdsmiljø. Øget fokus på et ordentligt arbejdsmiljø hele livet vil hjælpe til at forlænge arbejdsevnen.

Hos den ældre del af arbejdsstyrken er der behov for at se på, hvordan arbejdspladserne kan være med til at fastholde seniorerne. Mit femte forslag er derfor, at seniorer skal have en central plads i arbejdspladsvurderingen (APV), så ledelsen i en virksomhed er tvunget til at forholde sig til, hvordan de kan fastholde seniorer.

Dette er nogle af de elementer, jeg mener, regeringen mangler at forholde sig til i deres 2025-udspil.