I slutningen af november gik Zambia bankerot. Landet kunne ikke betale sin gæld og var officielt gået i betalingsstandsning.
Det har enorme konsekvenser for omkring 17 millioner zambiere, som nu får endnu dårligere adgang til sundhedsydelser og uddannelse. For dem, der har et arbejde, truer arbejdsløsheden, og statsbankerotten betyder, at de kan skyde en hvid pind efter dagpenge eller anden social sikring.
Zambia fik ellers eftergivet sin statsgæld så sent som i 2006, og landets økonomi voksede med i gennemsnit 7,4% om året. Men i 2011 kom et nyt parti – the Patriotic Front – til magten. De har investeret enorme summer i prestigefyldte byggeprojekter, for eksempel et kæmpe vejprojekt og et stadion med plads til 50.000 tilskuere.
Minegiganter stopper investeringer
Det er dog langt fra den eneste årsag til Zambias statsbankerot.
I månederne op til kapitulationen udspillede der sig en kamp mellem Zambias regering og udenlandske mineselskaber, der har været med til at dræne statskassen.
Det drejer sig om udenlandske mineselskaber som Glencore, First Quantum og Barrick Gold og Vedanta Resources, deri mange årtier har tjent stort på landets kobber, hvis mineproduktion blev privatiseret i 1997. Zambia står for en tredjedel af Afrikas produktion af kobber, der benyttes i stor stil i elektronik.
Selskaberne stoppede i september en række planlagte investeringer for 2 milliarder dollars. De kræver, at regeringen fjerner en skat på licenser og patenter, der blev indført sidste år. Alene First Quantum tilbageholder investeringer for 1 milliard dollars.
Dømt for skattesnyd
Ifølge myndighederne har mineselskaberne i en årrække ført betydelige midler ud af landet.
Mineselskabet Glencore blev i maj i år pålagt at betale en bøde på 13 millioner dollars for at have flyttet store værdier fra beskatning i Zambia til Schweiz gennem interne prisfastsættelser. I april blev minens direktør arresteret i tilknytning til skattesagen på vej ud af landet.
En række NGO’er klagede tilbage i 2011 til OECD over mineselskabernes manglende skattebetaling i Zambia.
Forskere anslår, at Afrika over de sidste 50 år har mistet en billion dollars på grund af investorernes skatteunddragelse. Direkte kapitalflugt er ikke med i regnestykket.
Kina trænger sig på
Imens trænger Kina sig på – også i mineindustrien. I 2018 lancerede China Non-ferrous Metals Company Limited (CNMC) investeringer i Chabishi kobberminerne for 832 millioner dollars. Kina er desuden selv storforbruger af Zambias kobber.
Kinesiske banker står samtidig for en tredjedel af Zambias gæld, ofte på tvivlsomme betingelser.
Verdens 20 største økonomier – de såkaldte G20 lande – prøvede kort før bankerotten at lande en bred aftale om, at verdens fattigste lande kunne få omlagt deres statsgæld. For første gang nogensinde lykkedes det at få Kina med på aftalen. Men i Zambias tilfælde var det altså ikke nok. Zambia har nemlig også lånt store summer af private investeringsfonde, og det gjorde det umuligt at finde en løsning.
Private kreditorer blokerer
På linje med kobberindustrien, har Zambias låntagning gennemgået en form for privatisering. Mange banklån, som tidligere var nemmere at genforhandle, er blevet afløst af Eurobond lån, som er private investorers penge sat i obligationer til forholdsvis høj rente med statsgaranti.
Det var de private kreditorer, der i november nægtede de at gå med til en betalingspause for Zambia, og det udløste statsbankerotten. Begrundelsen var, at investorerne ikke kunne få oplyst betingelserne for de kinesiske lån.
Zambias gæld overstiger landets bruttonationalprodukt i 2020.
Læs her mere om hvad situationen betyder for landets arbejdere og fagbevægelse.