62-årige Gustavo Petro blev Colombias første venstreorienterede præsident, da han blev valgt den 19. juni på et program for social forandring.
Han lægger straks op til store forandringer for de colombianske arbejdere. Fokus er på arbejdernes rettigheder – også selve retten til at være i arbejde. Colombia er et af de lande i verden, hvor undertrykkelsen af faglige rettigheder er størst.
Gustavo Petro ønsker blandt et stop for korte kontrakter, Han vil samtidig sætte arbejdsdagens længde ned.
- En 10 timers arbejdsdag er ikke andet end udbytning af arbejderne, som den man så i kapitalismens barndom, lyder det fra den nyvalgte præsident.
Hans melding er, at normal-arbejdsdagen skal vare 8 timer og slutte klokken 18 , og at helligdage er helligdage.
Flere rettigheder til arbejdere
I den nyvalgte præsidents foreløbige program ”for anstændigt arbejde” lægger Petro vægt på trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter og respekt for ILO’s konventioner for arbejderes rettigheder.
- Vi vil fremme demokratisering af arbejdsforhold, styrke trepartsaftaler og garantere foreningsfrihed, lyder det i programmet, der lægger op til at finde en model, der giver mindre magt til arbejdsgiverne og erhvervslivet og giver flere modeller for løsninger på arbejdsmarkedet.
Det er ikke kun fokus på basale arbejderrettigheder, men også nye tanker på området, der præger politikken:
Det ubetalte husligt arbejde skal anerkendes i højere grad, ligesom som socialt arbejde og indsatser for klimaet. De sociale ydelser skal op, og Gustavo Petro taler om at indføre en grundløn
for dem, der ikke kan finde arbejde på anden måde. Det vil ikke være et nødprogram, men derimod et permanent supplement til beskæftigelse i den private sektor, lyder det. Den nye præsident lægger altså op til, at staten i sidste ende ansætter arbejdsløse for at sikre dem retten til arbejde.
Ligestilling for Colombias kvinder og jordreformer for landets fattige bønder står samtidig højt på Gustavo Petros dagsorden.
Den nyvalgte vice-præsident, Francia Marquez, er den første afro-colombianer, der opnår den position.
De vil møde modstand
Fagbevægelsen i Colombia har støttet Marquez’ og Petros valgkamp og har store forhåbninger til forandringer.
- Der er en stor mulighed for fremskridt for arbejderne i Colombia, og vi vil gøre meget for at støtte op om den udvikling, ligesom vi har gjort under valgkampen, siger Esteban Barboza, formand for transportarbejderforbundet SNTT.
- Vi har stor tillid til, at en ny regering kan overvinde had, racisme og sekterisme gennem dialog.
Barboza fortæller, at alle forbundets 15 afdelinger har været aktive i valgkampen for at sætte fokus på medlemmernes rettigheder. Fagforeningen er samtidig lykkedes med at dække en række virksomheder med overenskomst.
Han vurderer dog, at landets traditionelle magthavere kan hindre Petro i at gennemføre forandringer.
- Der er modstand fra arbejdsgiversiden, og de vil gøre, hvad de kan, for at fastholde deres privilegier. Men der er flertal i kongressen for en reform af arbejdsmarkedspolitikken, så vi håber det giver sig udslag i reelle forandringer. Der er dog ingen tvivl om, at det forsat kræver mobilisering fra fagbevægelsens side.
Colombia er blandt de mest ulige lande i verden. Landet er bærer stadig præg af årtiers borgerkrig, af narkokriminalitet og af blodig undertrykkelse af faglige og sociale aktivister. I de fire første måneder af 2022 blev 64 sociale aktivister myrdet. Gustavo Petro er selv tidligere guerilla-soldat, men betoner, at han ønsker at samarbejde på tværs af politiske skel og forene landet.
Rakte ud til de oversete
Colombias faglige landsorganisation, CUT, vurderer, at Petro og Marquez vandt valget, ikke mindst fordi de nåede ud til de fattige og utilfredse colombianere, hvoraf nogle allerede havde engagereret sig i sociale protestbevægelser de seneste år.
”De flyttede deres kampagne væk fra storbyerne og ud blandt fiskere, kaffeavlere, håndværkere og taxachauffører. Vi så hvordan folk på ryggen af ??et muldyr, i en kørestol eller i en kano fra fjerntliggende steder tog afsted for at stemme. Indfødte, afro-colombianere og bønder fra områder, hvor staten normalt ikke når ud. Mange af dem, der deltog i sociale protester i 2019, 2020 og den nationale strejke i 2021, ønskede desuden at tage deres utilfredshed med fra gaderne til stemmeurnerne,” lyder CUT’s vurdering.