OBS: Du er nu offline

Interview  - Eliten frygter fagbevægelsen i Guatemala

Undertrykkelsen af politisk og fagligt aktive har dybe rødder i Guatemala, og vejen frem er international solidaritet, mener menneskerets-aktivist og debattør Miguel Angel Albisurez.
Der er en konstant kamp mod selve fagbevægelsens eksistens i Guatemala, siger menneskerets-aktivisten Miquel Angel Albisurez. (Foto: Søren Zeuth)
Der er en konstant kamp mod selve fagbevægelsens eksistens i Guatemala, siger menneskerets-aktivisten Miquel Angel Albisurez. (Foto: Søren Zeuth)
Af 
 

Vold mod fagligt og politisk aktive er et historisk problem i Guatemala.

Det fortæller debattør og klummeskriver Miquel Angel Albisurez. Han er talsmand for Center for Human Rights Legal Action.

- Staten i Guatemala  blev bygget på racisme og diskrimination mod befolkningen, især de fattigste. Oligarkiet levede fra begyndelsen af at udbytte folk, og undertrykkelsen fulgte helt naturligt, fortæller Miquel Angel Albisurez.

- Arbejdsgiverne har derfor altid været tæt på militæret. Tidligere var der en tre-enighed mellem oligarki, hær og kirke. I øjeblikket bevæger den katolske kirke sig, men forholdet mellem arbejdsgivere og militær er stadig tæt, og de udenlandske firmaer er blevet en del af alliancen.

Guatemala er blandt de lande, hvor flest tillidsfolk bliver dræbt – flere end 70 de seneste 10 år. Under 2 procent er medlem af en fagforening.

I 1954 opløste regeringen i Guatemala alle fagforeninger ved lov.  Senere har der været flere bølger af vold mod organisationerne. De bunder i elitens frygt for forandringer, vurderer Albisurez.

Kamp mod fagbevægelsens eksistens

- Fra 2007-12 var der igen brutal undertrykkelse og en række mord, fordi fagbevægelsen gik frem. Magthaverne frygter, at der opstår en bevægelse, der kan gøre oprør, og det bliver ikke tilladt. Der er derfor en konstant kamp mod selve fagbevægelsens eksistens, siger Miquel Angel Albisurez.

Mens der har været færre mord på tillidsfolk siden 2012, fortsætter krænkelsen af rettigheder på anden vis.

- Landets politikere fører an i en kampagne for lavere løn i Guatemala, selv om mange arbejdere ikke kan betale de mest basale udgifter. Der sker samtidig en kriminalisering af sociale og faglige konflikter, fortæller Miquel Angel Albisurez.

- Landbefolkningen kæmper en politisk kamp for adgang til jord og vand og mod eksempelvis uansvarlig minedrift. Det betyder, at de lokale ledere, bønder og indianere udsættes for drab og vold. Denne konflikt går også ud over fagbevægelsen.

De mange mord bliver meget sjældent opklaret.

-Straffrihed en permanent situation. Nye love er vedtaget for at sikre en reel efterforskning af de politiske mord., men det sker meget sjældent, når fagligt aktive bliver dræbt. Til gengæld sidder bondeledere, der har kæmpet mod minedrift og vandkraft-projekter, i fængsel i årevis uden dom.

Klagesager har haft svag effekt

Undertrykkelsen af  rettigheder er særlig slem i landets eksportzoner, der er fuldstændigt rensede for faglig organisering.

- Arbejdere fyres, når de melder sig ind i fagforeninger, eller fabrikken ændrer navn og lukker dermed fagforeningen. Det sker med fuld støtte fra regeringen, selv om Guatemala har tiltrådt de internationale konventioner for arbejdstagerrettigheder, forklarer Miquel Angel Albisurez.

Det har ført til langvarige sager ved FN-organisationen ILO og frihandelsaftalen CAFTA med USA og Canada, men Miquel Angel Albisurez er skeptisk over for resultaterne.

- Det har været døde ord indtil videre og reelt ikke styrket muligheden for at organisere sig, hverken i eksportzonerne eller andre steder. Til gengæld har det vist sig at have en betydning, når fagforeninger fra andre lande lægger pres på firmaer og regering og viser solidaritet med arbejderne i Guatemala. Det har været meget positivt.