Kort nyt:
Hvorfor står Nicaragua uden for Paris-aftalen?
Trump og Nicaragua står på hver sin side af den globale klimaaftale. Tre ud af fire lande nægter arbejdere ret til at strejke og organisere sig.
Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, valgte at stå uden for Paris-aftalen - men af ganske andre grunde end USA's Donald Trump.
Da Donald Trump for nylig besluttede at trække USA ud af den internationale klimaaftale Parisaftalen, blev det nævnt i medierne, at han dermed slutter sig til Syrien og Nicaragua. Men det blev ikke nævnt, at Nicaraguas begrundelse var den modsatte af Trumps: Nicaraguas regering mente hverken, at Parisaftalen er effektiv nok til at løse problemet eller følger princippet om, at forureneren betaler.
Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, har fremsat krav om, at de rige lande, der står for langt størstedelen af udledningerne, burde yde erstatning til de sårbare fattige økonomier, som bærer de største byrder på grund af klimaforandringerne. Desuden har Nicaragua kritiseret frivillighedsprincippet og sagt, at ambitionsniveauet er for lavt. Mere end halvdelen af Nicaraguas elforsyning kommer - ligesom den danske - fra vedvarende energikilder, og planen er at fortsætte omstillingen til grøn energi. Men som præsidentens personlige rådgiver, Paul Oquist, udtrykker det, så udgør Nicaraguas bidrag kun 0,03 procent af de samlede globale udledninger.
Også i Nicaragua har der dog været stærk kritik af holdningen til Parisaftalen. Regeringen kritiseres for uansvarlighed, når den har vendt ryggen til aftalen i stedet for at støtte, hvad det er muligt at opnå, og prøve at forbedre det.
Globalt: Vold mod fagligt aktive vokser
De 10 værste lande for arbejderes rettigheder er:
Bangladesh, Colombia, Egypten, Guatemala, Kazakhstan, Filippinerne, Qatar, Sydkorea, Tyrkiet og de Forenede Arabiske Emirater.
Det vurderer den globale faglige organisation, ITUC, i sin årlige undersøgelse.
Organisationen kan blandt andet fortælle, at:
- Over 75% af verdens lande nægter alle eller nogle arbejdere retten til at strejke og forhandle overenskomster.
- Antallet af lande, hvor aktive arbejdere bliver overfaldet eller truet, steg fra 52 til 59.
- Fagligt aktive er blevet myrdet i 11 lande, blandt andre Honduras og Bangladesh.
- Vi er nødt til at undersøge disse chokerende tal for at forstå, hvorfor den økonomiske ulighed er den højeste i moderne historie. Arbejdere nægtes basale rettigheder, der gør, at de kan organisere sig og forhandle sig til rimelige vilkår. Sammen med voksende begrænsninger for ytringsfriheden er det med til at drive populisme frem og true selve demokratiet, siger Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC.
Danmark er blandt de 12 lande, der får den bedste karakter, sammen med blandt andet det øvrige Norden og Tyskland. Se ITUC’s kort over rettigheder her.