OBS: Du er nu offline

Debat  Udviklingsbistand betyder færre flygtninge

Det er stærkt problematisk, at regeringen skærer i udviklingsbistanden i en tid, hvor krige og fattigdom sender millioner af mennesker på flugt. Solidaritet kan være med til at give mennesker en fremtid i deres eget land.
Af Mette Gjerskov (S)

Mennesker flygter fra krig og ulykke - og nogle flygter fra fattigdom og håbløshed. Fælles for dem alle er, at det langsigtede svar er udviklingsbistand. Hjælp til at give dem et håb om en bedre fremtid i deres eget land.

Uanset om problemet er fattigdom og armod eller krig og ufred, så handler det grundlæggende om kampen om ressourcer. Krige og sultkatastrofer handler om ressourcer: Kampen om land, om vand, om diamanter, om olie.  

Heldigvis er verden blevet et meget bedre sted de sidste 15 år. Siden FN i 2000 traf en beslutning om at samle verden om fælles mål, har vi set, at det kan lade sig gøre. Antallet af meget fattige mennesker, der lever for under 8 kr. om dagen, er blevet halveret. 2 milliarder mennesker har fået adgang til rent drikkevand. Det er næsten ikke til at få armene ned. Men hvorfor stoppe her? Hvorfor ikke gøre arbejdet færdigt? Hvorfor ikke give mennesker noget at blive for? Give dem et håb om en bedre fremtid i deres eget land?

Svinger sparekniven hvor det gør ondt

I næste weekend kommer der en ny beslutning i FN. 17 nye verdensmål. Inden 2030 skal vi helt udrydde den ekstreme fattigdom, gøre verden mere lige, sikre ligestilling, forebygge klimaforandringer, skabe fred, retfærdighed og stabilitet. Vi kan skabe håb for mennesker. Det er lige præcis, det verden har brug for. Men vi skal alle i arbejdstøjet. Og netop derfor, er det stærkt problematisk, at Venstre-regeringen vælger at skære på udviklingsbistanden lige nu.

For vi danskere skal selvfølgelig også bidrage - sammen med de andre rige lande. Vi bidrager med vores udviklingsbistand, vi bidrager med fagforeningernes internationale arbejde, vi bidrager med stærke organisationer. Lige nu - i dette øjeblik - lever vi i en tid, hvor danskerne virkelig har fået øjnene op for flygtninges vilkår. Danskere valfarter til lokale indsamlingssteder. De flokkes om asylcentrene for at give en hånd med. De stiller op i Rødby, i Padborg, på Hovedbanegården for at hjælpe mennesker i nød. Og regeringens svar er at svinge sparekniven, hvor det virkelig gør ondt.

Velstand på spil

Samtidig er vi nu godt i gang med at skabe os et internationale ry for at gøre alt hvad vi kan for at skræmme udlændinge væk. Det er stærkt problematisk for vores virksomheder, som skal sælge deres varer ude i verden. Virksomheder, der har haft stor gavn af Danmarks gode ry og rygte, når de skulle ud i verden. Den danske model. Og det har vi danskere haft stor gavn af. Arbejdspladser, eksportindtægter. Alt det, der er med til at sikre vores velstand. Det er lige nu på spil.

Vores internationale solidaritet er med til at skabe en bedre verden. Men ikke kun for verdens fattige. Også for os selv. Hvorfor stoppe på halvvejen?