10 milliarder kroner til hospitaler, drikkevand og boliger samt løfter om at sikre arbejdernes rettigheder. Det blev det kontante resultat af tre ugers folkeligt oprør mod ekstrem ulighed i havnebyen Buenaventura i Colombia.
I årevis har indbyggerne i byen set den økonomiske vækst køre forbi uden selv at få andel i den. En flod af rigdom strømmer gennem byen, ind og ud af en af stillehavskystens vigtigste og mest moderne havne. Havnen skaber indtægter til staten for mindst 100 milliarder pesos om året, hvilket svarer til 230 millioner kroner.
Gennem tyve års privatiseringer har folk oplevet, at nogle få familier blev rigere, men deres egne vilkår fortsat var elendige. Fattigdommen er dyb, børnedødeligheden høj og kriminalitet, vold og korruption præger dagligdagen. Vejnet og uddannelsessystemer er nedslidt, og det eneste gode hospital er lukket. Kun 3 procent af de mange indtægter, som havnebyen genererer, kommer lokalbefolkningen til gode.
Efter måneders mangel på rent vand fik de nok.
Strejkende såret og dræbt
Der har været spredte protester siden februar for at få rent vand ud til boligkvartererne. Midt i maj tabte folk tålmodigheden og organiserede Den Civile Strejkekomité, som erklærede en form for folkestrejke, stoppede trafikken og ramte dermed eksporten fra havneterminalerne.
Ikke mindre end 60 procent af Colombias eksport ad søvejen for en værdi af mere end to milliarder dollars om året går gennem dette trafikknudepunkt.
Regeringen forsøgte skiftevis at gå i forhandlinger og at sætte special-styrker ind mod blokaderne. 19. maj satte regeringen styrker ind mod de strejkende for at få havnen i gang. Mindst 80 blev arresteret og en dræbt. Der var 80 sårede på de strejkendes side og 50 hos politiet.
Kræver rettigheder og velfærd
De strejkende krævede en fungerende stat og et menneskeværdigt liv med fokus på blandt andet rent drikkevand, et fungerende sundhedsvæsen, boliger og arbejderrettigheder.
Komiteen forlangte, at byen blev erklæret i social, økonomisk og miljømæssig undtagelsestilstand, og at der blev oprettet en uafhængig fond, der skal investere i beskæftigelse og miljø.
Paramilitære og racistisk vold præger byen
Befolkningen på mellem 300 og 400.000 har været ekstra hårdt ramt af alle de elendigheder, som kendetegner Colombia: Borgerkrig, narkomafia, paramilitære, almindelig kriminalitet og vold samt racistisk vold. Hovedparten af befolkningen er sort.
I store områder hersker den paramilitære gruppe Colombias Gaitanistiske selvforsvarsstyrker.
Nogle af voldshandlingerne er ualmindeligt bestialske selv efter colombiansk målestok. Ved overfaldene er mennesker blevet hakket i småstykker med macheter og smidt i havet, fortæller formanden for transportarbejdernes fagforening, Esteban Barboza. Han fortæller også, at diskrimination gennemsyrer byen, og ofte gør det svært for det sorte flertal at få adgang til sikre job.
Faglig opbakning til strejken
De globale fagforbund har fra deres afdelinger i landet fremmet anstændigt arbejde, sat ind mod vold og korruptionen, og der sættes et tilstrækkeligt budget af til sundhed og uddannelse.
Sidst, men ikke mindst kræver fagbevægelsen, at staten sørger for at der igen kommer rent drikkevand til befolkningen og sanitære forhold.
Udvikling er mere end et marked
Colombia har de seneste år oplevet en høj økonomisk vækst, men er samtidig det mest ulige land i Sydamerika.
Buenaventura er et eksempel på de ekstreme skævheder, der nemt opstår, hvis markedet alene bærer udviklingen. Når der kommer gang i økonomisk vækst, industrialisering og eksport, vokser behovet for en offentlig sektor, underlagt demokratiske spilleregler, som sikrer at befolkningen inddrages, får bedre forhold og nemmere adgang til sundhed, uddannelse og anstændige forhold.
Der er brug for en retsstat til at sikre befolkningen adgang til retfærdighed og beskyttelse mod vold, kriminalitet og korruption. Og for en stat, der via skatten omfordeler og sikrer infrastruktur og sociale forbedringer. Alternativet er nedslidning af infrastruktur, herunder sundhed og uddannelse, som hører med til erhvervslivets rammebetingelser. Desuden øges den sociale uro.
Aftale om boliger, vand og job
6. juni accepterede Colombias regering kravet om at oprette en uafhængig fond til social genopbygning af området, og der blev indgået en aftale mellem regeringen og lederne af folkestrejken.
Regeringen lægger 1,5 milliarder dollars (10 milliarder kroner) i den særlige investeringsfond for Buenaventura. Pengene kommer delvist fra skatteindtægter fra firmaer, der har aktiviteter, som relaterer til byens havn. De går blandt andet til sygehuse, 7.000 nye boliger og til at sikre rent drikkevand
Regeringen har desuden forpligtet sig til at løse problemer med udlicitering, usikre jobs og manglende sygesikring samt indsætte flere inspektører fra Arbejdsministeriet. Der er i øjeblikket blot to inspektører til 100.000 arbejdere, ifølge SNTT.
Álex Hurtado, næstformand i SNTT, glæder sig over, at fire havnefagforeninger, der normalt har store uenigheder, arbejdede sammen som en “knyttet næve”.
- Vi blev forenet af målene i folkestrejken. Det var en enestående oplevelse, denne kamp side om side med lokalsamfundet, med folk, der ikke anede, hvad tåregas var. Fagforeningerne førte faglige spørgsmål og retten til værdigt arbejde ind i kampen, og det bragte os sammen, siger Álex Hurtado.
Regeringen har 14 måneder til at opfylde aftalen.