Strejke i 200 byer  Fattige amerikanere kræver højere løn

Den amerikanske drøm er langt fra virkeligheden for millioner af arbejdere i Guds eget land. I alt lever 7 procent af de amerikanske arbejdere i fattigdom, selvom de har et fuldtidsjob. De må vende burgere, tage sig af ældre og vaske gulve til en løn, der ikke kan betale helt basale fornødenheder som husleje, sygesikring og uddannelse til børnene.

Derfor ventes over 60.000 amerikanere at gå på gaden i morgen for at strejke og demonstrere i håbet om en højere mindsteløn. Protesterne sker som en del af kampagnen "Fight for $15", som forsøger at få hævet den lovbestemte mindsteløn til 15 dollars i timen. Det svarer til cirka 106 kroner.

Det kan umiddelbart virke som et urealistisk krav, da den lovbestemte mindsteløn i dag er på blot 7,25 dollars. Det svarer til omkring 51 kroner. Alligevel har Fight For $15-kampagnen medvind. Sidste år blev mindstelønnen i millionbyen Seattle hævet til 15 dollar i timen, og i den enorme Walmart-kæde med 1,2 millioner ansatte blev mindstelønnen i april hævet fra 7,25 dollar til 9 dollar.

Millioner er arbejdende fattige

I alt er omkring syv procent af amerikanerne såkaldt arbejdende fattige. Det betyder, at millioner lever under den officielle fattigdomsgrænse, selvom de arbejdere i fuldtidsjob. Blandt de arbejdende fattige er fastfoodarbejderen Alvin Major, som sidste år besøgte Danmark for at lære om vores arbejdsmarked.

De fleste fastfoodarbejdere får så lav løn, at de ikke kan spare op til uddannelse til deres børn. 49-årige Alvin Major vil dog gerne sikre sig, at hans datter kan få en uddannelse. Men det kræver, at han må spare på andre fronter.

- Uddannelse er enormt vigtigt. Derfor sparer jeg op, så min datter kan gå på college. Men jeg har kun råd til det, fordi jeg ikke har en telefon, og fordi jeg ikke altid betaler min husleje, sagde Alvin Major i november til Fagbladet.

Det betyder, at han risikerer at blive hjemløs, selvom han arbejder 48 timer ugentligt.

Protester i hele landet

Fastfoodarbejdernes kamp har spredt sig som en steppebrand i løbet af de sidste to år. Det startede som en helt spontan strejke blandt 100 fastfoodarbejdere i New York i 2012, men siden har protesterne spredt sig som ringe i vandet. I december blev der demonstreret i 190 amerikanske byer, og i morgen forventer arrangørerne, at der vil være protester i over 200 byer.

For 53-årige Flavia Cabral vil en mindsteløn på 15 dollar betyde en stor forskel.

- Det ville betyde, at jeg kunne betale sygesikring, skolebøger til min datter, betale regninger til tiden og ikke skulle sidde og vende hver eneste mønt. Jeg ville kunne få ordentlig, sund mad og en tryg tilværelse for min familie. Jeg håber, at vi kan få alle til at stå sammen og kæmpe, fortalte hun til Fagbladet i november.