Det er 10 år siden fabriksbygningen Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. 1138 arbejdere blev dræbt og over 2.600 såret i en af tekstilindustriens største tragedier.
Men trods stor opmærksomhed på sikkerhed og bygninger, lider tøjarbejderne i Bangladesh stadig under kolossale problemer. Ikke mindst, hvis man ser på, hvordan det går med rettighederne på landets over 4.000 tøjfabrikker: Ganske få har reelt ret til at være medlem af en fagforening, og forsvindende få har en overenskomst.
- Vi ser, at retten til organisering, lønforhandling og strejke bliver knægtet gang på gang, fortæller Amirul Hauque Amin, formand for tekstilarbejderforbundet National Garment Workers Federation, NGWF.
Når arbejdere organiserer sig, bliver de udsat for chikane og forhindringer. Vi oplever bl.a., at faglige ledere bliver fyret, når anmodningen om at oprette en fagforeningen er afleveret i Arbejdsministeriet. Andre gange hyrer fabriksledelsen bøller til at true de ansatte, forklarer fagforeningsformanden.
Men de fleste benspænd er bureaukratiske:
- Det er svært at blive formelt godkendt som fagforening. Mange bliver uden videre afvist af Arbejdsministeriet, og ligeså mange får ikke svar, men må vente i uvished, forklarer Amirul Hauque Amin.
Chikane mod fagligt aktive
Siden Rana Plaza-katastrofen er over 1100 anmodninger om at registrere fagforeninger på fabrikker enten blevet afvist eller har ikke fået svar. Næsten 600 fagforeninger er blevet godkendt, men langt de fleste er inaktive, blandt andet på grund af den daglige chikane.
Desuden skal fagforeningen have 20% af arbejdsstyrken på en virksomhed som medlemmer for at blive registreret. Det er vanskeligt på fabrikker med mange tusinde ansatte – også fordi arbejdsgiverne overvåger de ansatte og renser ud blandt de aktive. NGWF har på papiret 106 fagforeninger, men kun 6 overenskomster på virksomheder,
Buddhi Acharaya, koordinator af 3F’s internationale program i Asien kan godt genkende de mange forhindringer for faglig organisering:
- Når Arbejdsministeriet modtager fagforeningens ansøgning om registrering sker det også ofte, at ministeriet orienterer fabriksledelsen, der skynder sig at oprette en gul fagforening på virksomheden i stedet – med tætte kontakter til ledelsen. Det er bare en af de metoder, vi ser for at undgå faglig organisering, siger Buddhi Acharaya.
Sikkerheden er blevet løftet på tøj- og tekstilfabrikkerne siden katastrofen, ikke mindst af den internationale samarbejdsaftale ”Accord’en” (link), der overvåger bygnings-, strøm og brandsikkerhed. Det samme gælder en anden international aftale, ”Alliance,” der er amerikansk baseret og ikke har fagbevægelsen medi sin ledelse.
Sikkerhed handler om rettigheder
- Mange fabrikker er blevet mere sikre ja, men sikkerheden er ikke bæredygtig uden reelle faglige rettigheder, siger Amirul Hauque Amin og fortsætter:
- Rana Plaza var jo ikke en tilfældig tragedie og katastrofe, som mange siger. Arbejderne på de fem fabrikker i bygningen havde allerede set de faretruende revner i murene og fortalt, at de ikke ville arbejde, før sikkerheden var i orden. Men ejeren af bygningen og fabriksejerne sendte deres folk rundt for at tvinge og true de ansatte ind på fabrikken den dag, den kollapsede. Rana Plaza handlede om menneskerettigheder, og det samme gælder for sikkerhed i dag, siger Amirul Hauque Amin.
Han gør samtidig opmærksom på, at de internationale aftaler i dag dækker omkring 2.300 tøj- og tekstilfabrikker, mens 1.700 fabrikker stadig er udenfor den særlige kontrol og dermed ikke sikre. Fabrikker udenfor de direkte eksportorienterede tøjfabrikker er ikke blevet løftet af den proces, der har været i gang siden Rana Plaza. Samtidig er forbedringerne sket på de fabrikker, der er direkte er i kontakt med udenlandske brands, men har ikke forplantet sig til de hundredvis af underleverandører, betoner fagforeningsformanden.
Sulteløn for 12 timers arbejde
Mindstelønnen for tøjarbejderne er kun på godt 500 kroner om måneden, og arbejdstiden er mellem 8 og 12 timer dagligt. Lønnen er ikke blevet reguleret under det seneste års inflation, og den er langt fra høj nok til at brødføde en familie, heller ikke selv om ansatte nogle steder får mere end mindstelønnen. Fagbevægelsen kræver en stigning til 1380 kroner ved den kommende justering af mindstelønnen i år.
- Samtidig med at lønnen er så lav, at arbejdernes børn mangler mad, har de ansatte fået mere og mere travlt. Det daglige produktionsmål er siden corona steget i en grad, så det er næsten umuligt at følge med, og det øger nedslidningen af arbejderne, siger Amirul Haque Amin.
Årsdagen for Rana Plaza blev markeret med en ceremoni i hovedstaden Dhaka. Den 8. maj har fagbevægelsen varslet demonstrationer i forbindelse med en høring i sagen mod ejeren af Rana Plaza Mohammed Sohel Rana. Erstatning til ofrene er også stadig et emne, der fylder i debatten. 19 af de 31 tøjkoncerner, der fik produceret tøj i Rana Plaza-bygningen, har stadig ikke betalt erstatning.