Arbejdere bliver afvist i Bangladesh

Siden katastrofen på fabriksbygningen Rana Plaza i 2013 er der dannet lokale fagforeninger på 219 tøjfabrikker i Bangladesh. Det er et markant fremskridt i et land, hvor organiseringen på tøjfabrikkerne for få år siden var næsten ikke-eksisterende.

Men samtidig har landets regering afvist eller syltet mange ansøgninger om anerkendelse af nye fagforeninger. Ifølge landets arbejdsmarkedslov skal mindst 30 procent af de ansatte på en virksomhed støtte op om en ny fagforening, før den kan blive anerkendt.

- Omkring hver tredje fagforening bliver afvist. En af årsagerne er tilsyneladende, at nogle fabrikker pludselig får flere ansatte, når fagforeningen skal registreres, så fagforeningen ikke opnår 30 procent. Samtidig er sagsbehandlingen meget lang, fortæller Sten Petersen, regional koordinator af 3F's program i det sydlige Asien.

På kant med ILO-regler

Amirul Amin, formand for tekstilarbejderforbundet NGWF, bekræfter, at arbejdere har svært ved at få anerkendt deres organisationer på fabrikkerne.

- Vores medlemmer har fået afvist 14 fagforeninger. Nogle gange meddeler Arbejdsministeriet, at der er fejl i papirerne. Men ofte hævder fabriksejerne, at antallet af arbejdere er vokset, og derfor anerkendes fagforeningen ikke. Det sker efter en tæt dialog med ministeriet, siger Amirul Amin.

Under fem procent af arbejderne i tøjindustrien i Bangladesh er medlem af en fagforening.

- Kravet om 30 procent organiserede er meget højt. Ikke mindst på fabrikker med flere tusinde ansatte og arbejdsgivere, der er meget fagforeningsfjendske. Vi oplever ofte, at folk bliver fyret, fordi de en medlem af en fagforening, så mange arbejdere går stille med dørene, uddyber Sten Petersen.

Han vurderer, at de mange forhindringer er på kant med FN-organet ILO's konventioner om retten til organisering.

 

Venter på ny lov efter to år

ILO's repræsentant i Bangladesh, Srinivas Reddy, mener, at katastrofen på Rana Plaza kunne være undgået, hvis arbejderne havde haft en ret til at blive hørt. Mange af ofrene blev tvunget ind på fabrikken mod deres vilje.

- Derfor er det vigtigt, at Bangladesh nu gør op med de fagforeningsfjendske aktiviteter og procedurer, der dukker op, når arbejderne vil organisere sig, siger Reddy. I landets eksportzoner findes der endnu ikke en formel ret til at danne fagforeninger.

Efter næsten to års politisk arbejde er en længe ventet ny arbejdsmarkedslov endnu ikke blevet implementeret i Bangladesh. Det betyder blandt andet, at der ikke kan oprettes sikkerhedsudvalg på fabrikkerne.

- Det er vitalt, at loven bliver udmøntet nu, så vi kan få et holdbart system, der ikke er afhængigt af udenlandske organisationer. Arbejdsgiverne og regeringen har løbende forsinket processen, og de udenlandske brands træder vande, siger Amirul Amin.