Syrere, der er flygtet fra borgerkrigen til nabolandene, har meget få muligheder for at finde et arbejde. Nogle bor i lejre og har adgang til grundlæggende nødhjælp og retshjælp. Men store grupper bor uden for lejrene og den smule beskyttelse, de giver.
Der er mange forhindringer, når de forsøger at blive en del af det legale arbejdsmarked. Det fortæller Wassim Rifi, der er regional koordinator for det globale bygningsarbejder-forbund BWI i Mellemøsten.
- Social dumping er udbredt på grund af flygtningekrisen. Mange flygtninge arbejder i den uformelle del af byggesektoren til en brøkdel af den lokale løn og under farlige arbejdsvilkår. Der er ofte konflikter med lokale arbejdere, fordi skruppelløse mellemmænd og arbejdsgivere bruger flygtningene til at presse lønnen, fortæller Wassim Rifi.
De er afhængige af en lokal sponsor som led i det omstridte arabiske Kafala-system. En stor del af deres løn går til mellemmændene.
Fagforeninger samler flygtninge
BWI støtter derfor sine medlemsfagforeninger i Mellemøsten, så de kan organisere syriske og egyptiske flygtninge og indvandrere og yde rådgivning og retshjælp.
3F støtter BWI med at organisere dialogmøder i Libanon, Jordan og Tyrkiet med syriske flygtninge for at diskutere problemer og udfordringer på arbejdsmarkedet.
Netværkene mødes en gang om måneden.
- Det er planen fremover at arbejde for at skabe tilbud til flygtningene om en håndværkeruddannelse for eksempel inden for byggeri. Det ville stille dem stærkere, hvis de kunne forbedre egne boligforhold. De ville bedre kunne undgå at trykke lønnen, og de ville være bedre rustet til at bidrage effektivt til genopbygningen af deres krigshærgede land, hvis de vender hjem. I det mindste vil de kunne rejse tilbage til Syrien som faglærte, siger Jonas Devantier, international rådgiver for 3F.
3,5 millioner flygtninge i Tyrkiet
I Tyrkiet har man et bureaukratisk system for arbejdstilladelser til flygtninge. Arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er tyrkiske arbejdsløse for at kunne ansætte en syrisk flygtning. Firmaet skal betale, hvad der svarer til over 1.000 kroner for en arbejdstilladelse, hvilket den syriske arbejder som regel ender med at betale. Arbejdsgiveren skal give syriske flygtninge landets mindsteløn, betale socialsikring og indberette til skat. Indtil videre har kun omkring 14.000 syriske flygtning fået arbejdstilladelse i landet på denne måde. I stedet arbejder langt de fleste syriske flygtninge i den uformelle økonomi, blandt andet inden for byggeri, tekstil, fødevareindustri eller landbrug. Der er over 3,5 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet.
Syrien er den største humanitære flygtningekrise i vores tid. Flygtningene udgør en tikkende bombe under arbejdsmarkederne i nabolandene Jordan, Libanon og Tyrkiet.
I Jordan vurderes der at være mindst 1,5 millioner syriske flygtninge over for en registreret arbejdsstyrke på 3,3 millioner. I Libanon er der 232 syriske flygtninge pr. 1.000 indbyggere.