Myanmars arbejdere er kastet ud i en uhyre svær situation efter militærkuppet den 1. februar, hvor landets generaler tog magten igen efter ni år med delvist demokrati.
- Arbejderne og fagforeningerne lider, men vi har taget kampen op mod militærjuntaen. Vi ønsker ikke at vende tilbage til diktaturet, siger Khaing Zar, formand for industriarbejderforbundet IWFM, som samarbejder med 3F.
3F samler derfor ind til Myanmars fagbevægelse og kampen for demokrati den 1. maj i år.
Landets fagforeninger har deltaget i protester og strejker siden kuppet.
Den 22. februar gik millioner af arbejdere i generalstrejke og demonstration i protest mod generalernes diktatur. Siden har militærjuntaen skruet op for den voldelige undertrykkelse af protesterne. Flere end 700 mennesker er blevet dræbt, og tusinder er blevet tæsket på gaden, anholdt og torteret. Mange strejkende er blevet fyret
Arbejdspladser under angreb
Landets arbejdere er hårdt ramt af volden.
- Militæret har i perioder sat målrettet ind mod arbejdspladser. Vi oplevede især hårde militære angreb på fabrikker og industrizoner i marts måned, fortæller Khaing Zar.
Styret har blokeret sociale medier, internet og telefon for at knuse modstanden. Alligevel lykkes det ofte fagforeningerne at komme i kontakt med medlemmerne og organisere kampen for demokratiet.
- Det er ikke muligt for industriarbejderne og andre lønmodtagere at demonstrere på gaden på grund af militærets voldelige undertrykkelse i øjeblikket. Men vores medlemmer venter på at gå til modstand. Folk bruger mange kreative metoder til at protestere mod juntaen. Vi er klar, og vi har ikke givet op, siger Khaing Zar.
- Blandt de alternative metoder i modstandskampen er unges protestsange, og borgere, der hænger kvinde-undertøj op i gaden. Ifølge gammel overtro, bringer det uheld at gå under tøjet, og det kan holde nogle soldater tilbage, fortæller Khaing Zar.
Jagter fagligt aktive
Militæret forfølger konsekvent faglige ledere og tillidsfolk, både på arbejdspladsen og i hjemmet. Der er i øjeblikket udstedt en arrestordre på 27 faglige ledere, blandt andet fra IWFM.
- Militærjuntaen vil stille dem for retten, så mange har været nødt til at gå under jorden. De gemmer sig og flytter hele tiden fra hus til hus. Styret opsøger nemlig både fabrikker og private hjem og forlanger at få oplysninger om fagforeningslederne. Det er en ekstremt farlig situation - også for dem, der beskytter tillidsfolkene, forklarer hun.
Arbejdere mister løn og bliver fyret
Mange arbejdere har ikke mulighed for at arbejde og forsørge deres familier på grund af sikkerhedssituationen. De kan blive tilbageholdt på gaden og tvunget til at arbejde for militærjuntaen. Tusinder af fabriksarbejdere tjener derfor ingen løn i øjeblikket, fortæller Khaing Zar.
Samtidig udnytter en række tekstilfabrikker situationen til at fyre arbejdere uden at give dem den kompensation, de har ret til. Fabrikker, der i forvejen skulle skære ned på grund af Covid19, afskediger nu ansatte uden erstatning med den begrundelse, at de ikke har været på arbejde i tre dage og derfor kan fyres, forklarer hun.
Landets fagbevægelse appellerer derfor til de mange tøjfirmaer, der opererer i landet.
- Det er vigtigt, at globale tøjfirmaer presser deres leverandører til ikke at udnytte situationen til at fyre arbejderne. De skal være med til at beskytte tillidsfolk og faglige ledere og samtidig afvise al samarbejde med militærjuntaen, siger Khaing Zar.
Hun opholder sig i øjeblikket i Tyskland. Her prøver hun at holde kontakt med de aktive tillidsfolk trods styrets blokering af store dele af kommunikationen.
- Jeg er vågen døgnet rundt for at prøve at holde kontakt med vores medlemmer og forsøge at hjælpe dem og beskytte dem. Det er frygteligt at se og høre om soldaternes drab og overfald, siger Khaing Zar.
Folkevalgte politikere har dannet en midlertidig enhedsregering, som Khaing Zar og resten af fagbevægelsen er i tæt kontakt med.