OBS: Du er nu offline

Nye angreb på faglige ledere i Colombia

Der er igen flere overfald på sociale og fagligt aktive i Colombia. Fagbevægelsen kræver international handling.

Antallet af dræbte tillidsfolk stiger i Colombia. Her kræver efterladte retfærdighed.
Antallet af dræbte tillidsfolk stiger i Colombia. Her kræver efterladte retfærdighed.

I Colombia har antallet af mord været faldende under corona-pandemien. Men en bestemt type vold har været stigende: Angreb på faglige og sociale ledere.

Klokken 3 om natten den 16. juni trængte bevæbnede mænd ind i José Ángel Tenterias hus i Chocó i Colombia og forsøgte at slå ham ihjel. José Angel er formand for den faglige hovedorganisation, CUT's afdeling regionale afdeling. Heldigvis slog mordforsøget fejl.

Siden årsskiftet er ikke færre end 142 ledere af sociale bevægelser og menneskeretsforkæmpere og 25 underskrivere af fredsaftalerne fra 2016 , blevet dræbt.

14 tillidsfolk dræbt

Mens mordraten generelt i landet faldt med 16 % i årets første fire måneder, steg antallet af mord på sociale og faglige ledere med 54%, viser tal fra fredsinstituttet FIP.

I marts i år blev sukkerindustri-arbejderen Alexis Vergara myrdet. Han var fagligt aktiv organisator for forbundet Sintracabaña i Colombia.

Mindst 14 faglige ledere er blevet dræbt i løbet af det seneste år, hvor der også er registreret fire mordforsøg, en kidnapning og omkring 200 trusler, ifølge det internationale forbund, Ituc.

Sammen med resten af den internationale fagbevægelse fordømmer forbundet på det kraftigste mordforsøget på José Ángel Tenterias.

Endnu engang på negativ global liste 

Fagbevægelsen i Colombia kræver nu, at myndighederne efterforsker sagen og stiller forbryderne til ansvar. Den forlanger også, at regeringen stiller beskyttelse til rådighed for José Angel og de andre faglige ledere, der frygter for deres liv.

”Vi opfordrer det internationale samfund til at lægge pres på den colombianske regering, så overgrebene mod de ledere, der forsvarer menneskerettigheder og arbejderrettigheder, bliver stoppet,” lyder det i en udtalelse fra CUT.

Colombia er endnu engang endt på Ituc’s årlige liste over de lande, hvor det er farligst at være aktiv i en fagforening. Ifølge verdensforbundet er det især aktive inden for mineindustri, transport og uddannelse, der er i skudlinjen.

3F: De fortjener vores støtte

3F’s næstformand, Tina Christensen besøgte Colombia i februar, da 3F åbnede et regionalkontor i landet og så med egne øjne, hvor farligt fagforeningsarbejde var:

- Jeg fik indblik i en utrolig vigtig og meget modig faglig kamp.  En livsnødvendig kamp, som 3F bakker op bag.Det gjorde stort indtryk at møde formanden for landets faglige hovedorganisation, CUTH, Diogenes Orjuela. Vi blev tjekket af vagter og kom ind bag panserglas på hovedkontoret for at møde ham. Han lever med livvagter og kører i pansret bil. Alligevel var han i fuld gang med at organisere sociale protester, som han selvfølgelig selv deltog i, fortæller Tina Christensen.

- Der var positive tendenser, men Corona-krisen og den hårde nedlukning af Colombia har midlertidigt sat en stopper for den sociale bevægelse, der var på vej frem,og volden mod faglige og sociale ledere fortsat, forklarer hun. 

Derfor har colombianerne brug for støtte, mener Tina Christensen.

- 3F kan sammen med Ulandssekretariatet og Dansk Industri bidrage til at inspirere med vores måder at gøre tingene på. Colombia har virkelig brug for social dialog og fredelige metoder til at løse de alvorlige konflikter. Vi mener også den danske ambassade skal arbejde for menneskerettighederne og ikke bare handel. Gennem EU’s handelsaftale med Colombia har vi jo sådan set lovet colombianerne at de skal kunne nyde samme faglige rettigheder som os, siger Tina Christensen.

Dansk debat om handelsaftale

Netop handelsaftalen og menneskerettighederne i Colombia var temaet, da Folketingspolitikeren Christian Juhl fra Enhedslisten indkaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til samråd den 26. Maj.

- Colombias regering obstruerer fredsaftalen og nægter at tage skridt videre frem. Da handelsaftalen blev vedtaget, kom vi aldrig til at diskutere i Folketinget, hvordan vi skulle bruge den aftale. Men vi blev lovet, at de sociale kapitler kunne bruges til at lægge pres på Colombia, sagde Christian Juhl.

- Jeg forstår frustrationen over udviklingen. Men vi støtter EU’s dialogbaserede tilgang. Den har haft en positiv virkning i civilsamfundet, men der er lang vej igen. Hvis ikke vi har den aftale, mister vi en mulighed for at påvirke udviklingen, lød svaret fra ministeren.

Udenrigsministeren fortalte på samrådet, at EU og Danmark deltager i en række dialoger med Colombias regering om implementering af fredsaftalen, hvor de vigtige jordreformer endnu ikke er gennemført.